Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Cambridge Analytica drejer nøglen om / Pentagon forbyder salg af ZTE og Huawei-telefoner til soldater / Dansk webshop stævner 100 virksomheder

Cambridge Analytica drejer nøglen om. Pentagon forbyder salg af ZTE og Huawei-telefoner til soldater. Dansk webshop stævner 100 virksomheder. Dansk iværksætterfond investerer millioner i AI-startup. 31 millioner venture-kroner til it-sikkerhedsfirma.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne torsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Cambridge Analytica drejer nøglen om

Det omstridte britiske analysehus Cambridge Analytica drejer nøglen om og lukker og slukker, skriver Wall Street Journal, som citerer en unavngiven kilde.

Lukningen kommer i kølvandet på den store Facebook-skandale, hvor det er kommet frem, at Cambridge Analytica - der har arbejdet under mottoet ‘data drives all that we do’ - skrællede data fra millioner af amerikanerne, som blev anvendt i den amerikanske præsident-valgkamp.

Selskabet har arbejdet med begreber som psykoanalytiske profiler, micro targeting og big data.

Læs også: Facebook-lækage: ”Det er så godt som sikkert, at langt flere end 87 millioner Facebook-brugere er berørt”

Pentagon forbyder salg af ZTE og Huawei-telefoner til soldater

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, forbyder al salg af mobiltelefoner fra kinesiske Huawei og ZTE på amerikanske militærbaser overalt i verden.

Forbuddet bliver nedlagt på grund af mistanke om, at den kineiske regering på en eller anden måde anvender de kinesiske telefoner til spionage og overvågning af amerikanerne.

Forbuddet er blot det seneste initiativ fra amerikansk side mod de to store kinesiske selskaber.

Du kan læse mere her: USA udsteder totalt forbud: Amerikanske firmaer må ikke sælge produkter til kinesisk it-kæmpe i syv år.

Dansk webshop stævner 100 virksomheder

Den lille danske webshop Morfars.dk trækker 100 virksomheder i retten med beskyldning om brud på ophavsretten, skriver Finans.

Morfars.dk med omkring 10 medarbejdere sælger fjernstyret legetøj, og ifølge ejer Kim Eriksen er selskabets fotografier skamløst blevet kopieret og brugt af andre sites.

Blandt disse er Amazon, Cdon.com og Legekæden, hedder det. I alt har Morfars.dk rejst krav for omkring en million kroner.

“Lige siden vi begyndte har vi valgt, at vi gerne vil være unikke udseendemæssigt. Når man har en webshop, er det billeder, beskrivelser og videoer, som man differentierer sig på. Fra begyndelsen har vi derfor investeret i fotoudstyr, uddannelse og tid i at tage billeder af alle de produkter, som vi sælger,” siger Kim Eriksen til avisen.

Dansk iværksætterfond investerer millioner i AI-startup

Den danske venturefond byFounders, der er grundlagt af en række succesrige iværksættere, sender ‘en større millionindsprøjtning’ i retning af selskabet Corti, der arbejder med kunstig intelligens.

“Kunstig intelligens og machine learning er industrier i buldrende vækst med enormt vækstpotentiale,” lyder det fra byFounders.

Corti blev stiftet i 2016 og står bag en machine learning-baseret platform, som kan analysere ord og lyde og herpå forudsige eksempelvis symptomer på hjerteanfald under opkald til alarmcentralen.

Corti er med gode resultater blevet testet i Region Hovedstaden.

31 millioner venture-kroner til it-sikkerhedsfirma

Også det danskstiftede it-sikkerhedsfirma Cobalt, som står bag en platform til penetrationstest, får glæde af en kapitalindsprøjtning fra byFounders.

Ifølge Børsen investerer byFounders nemlig fem millioner dollar i selskabet med hovedkontor i San Francisco. Det betyder, at den fem år gamle virksomhed nu har rejst i alt 50 millioner kroner.

"I slutningen af sidste år havde vi 18-20 medarbejdere, nu er vi 30, og ved udgangen af 2018 kommer vi op på 40-50 stykker. I løbet af første kvartal har vi ansat en medarbejder om ugen, og det er nyt for os, at det går så stærkt. Det koster altså penge," siger Jacob Hansen, medstifter og direktør, til avisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere