Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Fire ud af fem tester backup meget sjældent / Det offentlige har 5.327 it-leverandører / Anders Fogh-Rasmussen hacket på Twitter / DIKU: Bliv kandidat mens du stadig går på arbejde

Fire ud af fem tester backup meget sjældent. Det offentlige har 5.327 it-leverandører. Anders Fogh-Rasmussen hacket på Twitter. DIKU: Bliv kandidat mens du stadig går på arbejde. Nyt energiforlig godt for danske datacentre. Microsoft-mand bliver topchef i lille distributør-firma

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne mandag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Fire ud af fem tester backup meget sjældent

Fire ud af fem it-folk tester deres virksomheds backup-løsninger én gang om måneden eller sjældende, lyder konklusionen i en rundspørge, som Version2 har foretaget.

Tre procent tester aldrig deres backup-løsninger, mens 21 procent tester sjældnere end månedligt.

Det er dog svært at sige noget om, hvor tit man egentlig bør teste sine løsninger - så længe man gør det.

“Det vigtige er, man tester. En lille butik behøver måske ikke teste hver måned, men en stor koncern bør gøre det oftere,” siger sikkerhedschef i PwC, Mad Nørgaard Madsen.

Det offentlige har 5.327 it-leverandører

Ikke mindre end 5.327 it-firmaer leverer produkter eller ydelser til det offentlige, lyder det fra IT-Branchen, der baserer oplysningen på tal fra UdbudsVagten.

Klart størst er antallet af it-konsulentfirmaer. Ikke mindre end 3.085 konsulentfirmaer blev nemlig i 2017 hyret ind af det offentlige. Det samme gælder 1.265 software-firmaer, 535 hardware-forhandlere og 442 leverandører af såkaldte ‘informationstjenester.’

“Vi ser et bredt felt af it-virksomheder, hvor alt fra de helt store til de små og fra generalisterne til de meget specialiserede firmaer byder ind med løsninger til det offentlige. Det viser om noget, at det i den grad summer af digitalisering i hele samfundet,” lyder det fra Birgitte Hass, administrerende direktør i IT-Branchen.

Anders Fogh-Rasmussen hacket på Twitter

Tidligere statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh-Rasmussens Twitter-konto blev søndag hacket.

På hans Twitter-konto blev der her postet et tweet med ordlyden “Jeg vil gerne indrømme noget! Vi vidste, at kuppet ville ske 15. juli…[....] Derfor bør Nato sige undskyld til Erdogan,” (med henvisning til kupforsøg i Tyrkiet, red]

Senere fulgte et tweet med ordlyden “Cedkan who struggles with coups and coup supporters, we wish success in politics.”

Til Ritzau meddeler Anders Fogh-Rasmussens rådgivningsfirma Rasmussen Global, at Twitter-profilen var blevet hacket, og at de to tweets ikke er skrevet af ham.

DIKU: Bliv kandidat mens du stadig går på arbejde

Husk at DIKU under Københavns Universitet har åbnet for tilmelding til sin nye erhvervskandidat-uddannnelse i datalogi, hvor man kan læse en kandidat-uddannelse samtidig med, at man passer sit arbejde.

Uddannelsen tager fire år, og man skal have et ‘normalt’ arbejde på mindst 25 timer om ugen for at være med.

“For virksomhederne giver ordningen mulighed for at rekruttere og fastholde højtuddannede studentermedarbejdere, der har ambitioner om at få en kandidatuddannelse, men som af familiære eller økonomiske årsager har fravalgt at læse videre på den 2-årige kandidatuddannelse,” lyder det fra DIKU på denne hjemmeside.

Syddansk Universitet tilbyder en lignende ordning. Der er tilmeldelsesfrist på DIKU-uddannelsen 15. maj - altså om godt og vel et par uger, så skynd dig, hvis det lyder spændende.

Nyt energiforlig godt for danske datacentre

Regeringens nye energiforlig er godt nyt for de danske datacentre, lyder det fra brancheforeningen Datacenter Industrien.

“Forslagene om mere grøn strøm, lavere afgifter på el og elvarme samt bedre udnyttelse af overskudsvarme vil styrke datacentres nøglerolle som en vigtig driver for den grønne omstilling,” lyder det fra foreningen.

Her peger man på, at de kommende hyperscale-datacentre, der er på vej til Danmark, ganske vist har et meget højt strømforbrug, men at det ikke nødvendigvis er et problem for den grønne omstilling.

“Tværtimod er de en del af løsningen ved at lægge en solid bund under de store investeringer i grøn strøm. Dels ved at sikre høj, stabil efterspørgsel, dels fordi de internationale investorer klart har markeret både ønske og vilje til at investere i grøn energiproduktion, og vi har allerede nu set de første eksempler," lyder det fra foreningen.

Microsoft-mand bliver topchef i lille distributør-firma

49-årige Lars K. Bell bliver ny direktør i det lille danske distributør-firma Pedab Danmark.

Han kommer fra en stilling som senior director for sales og partnere i Microsoft.

“It-distributøren Pedab Danmark A/S har med ansættelsen af Lars K. Bell som ny adm. direktør fået en stærk frontfigur, som vil tættere på kundernes forretning. Det traditionelle marked for it-distribution er i opbrud, og Pedab intensiverer sit fokus på at bringe danske virksomheder på forkant gennem produkt- og forretningsinnovation,” lyder det fra selskabet.

Lars K. Bell mener, at danske it-distributører bør sørge for reel forretningsinnovation hos deres kunder, så de kan opnår værdi via nye teknologier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere