Artikel top billede

(Foto: Phil Pell/iStockphoto)

Efter Facebooks dataskandale: Nogle af verdens største investorer smider Facebook ud af det gode selskab

Efter flere år er nogle af de toneangivende investorer på Wall Street klar til at aflive idéen om de såkaldte FANG-aktier. Facebook hører ikke længere til i det fremadstormende felt af tech-selskaber.

Engang hørte de sammen. F-acebook, A-mazon, N-etflix og G-oogle.

Fireenigheden af raketfartsskydende tech-selskaber kaldtes populært FANG, men den betegnelse kan være på vej til blot at blive et afsnit i aktiernes historiebog.

Flere toneangivende investorer er nemlig klar til at sparke Facebook ud af det fine selskab. Det skriver Wall Street Journal og Morningstar.

Decimeringen af FANG, der uden Facebook vil komme til at hedde ANG, er kommet på tale efter den massive tillidskrise, Facebook har bragt sig i.

Læs mere her: Nye meningsmålinger er skræmmende læsning for Mark Zuckerberg: Brugernes tillid er helt til rotterne

Efter det kom frem, at det britisk analysefirma Cambridge Analytica har haft adgang til millioner af brugeres data og blandt andet har brugt dem til at lave politiske kampagner, har Facebook siddet fast i fedtefadet.

Det kulminerede med en afhøring af Facebookstifteren Mark Zuckerberg i kongressen i sidste uge, og mens han talte, fortsatte aktien sin nedtur.

Nu er nedturen, der siden midten af marts har bragt aktien betragteligt ned i værdi, blevet så voldsom, at flere altså er parate til at lade de resterende tech-kometer løbe afsted uden Facebook.

Læs mer her: Mark Zuckerberg stod skoleret: "Hr. Zuckerberg, ville du være tryg ved at fortælle os, hvilket hotel du boede på i aftes?"

"FANG er ikke bare fire virksomheder. Det er en idé. Der er FANG-aktier i enhver generation og ethvert årti. Intet kan blive på toppen for evigt," fastslår Scott Freeze, der er investeringschef for investeringsrådgivningsvirksomheden for Sabretooth Advisors til Morningstar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere