Artikel top billede

Android-telefoner lyver for brugere om sikkerhedsopdateringer: “Det er stort set umuligt for brugeren at vide, hvilke patches der rent faktisk er installeret”

Selvom din Android-telefon skriver, at den har seneste sikkerhedsopdatering installeret, er det langt fra sikkert, at det er tilfældet. Smartphones fra blandt andet Samsung ændrer datoen for sidste opdatering uden rent faktisk at opdatere, siger tyske sikkerhedseksperter.

Selv om du bruger en Android-telefon har du højst sandsynligt ikke den seneste software fra Google installeret.

Det er en kendt sag, at Android-leverandører er (meget) lang tid om at få rullet opdateringer ud til deres kunder, og det har i lang tid været et nødvendigt onde, medmindre man køber en af Googles egne telefoner.

Og for at gøre ondt værre viser det sig nu, at man tilsyneladende heller ikke kan stole, at ens Android-telefon har de patches installeret, som den ser ud til.

To sikkerhedseksperter fra det tyske firma Security Research Labs har undersøgt 1.200 Android-telefoner fra store og små leverandører.

Ifølge den ene af de to er det et udbredt fænomen, at leverandørerne ændrer datoen for sidste gennemførte opdatering uden rent faktisk at opdatere.

“Der er en diskrepans imellem de opdateringer, man hævder at have installeret, og de opdateringer der rent faktisk er installeret,” siger sikkerhedseksperten Karsten Nohl til Wired.

I mange tilfælde oplyser producenten, at telefonen har alle sikkerhedsopdateringer op til en given dato, mens mange af dem i virkeligheden aldrig er installeret, fortæller Nohl.

“I visse tilfælde ændrer de bare datoen uden at installere noget som helst. Sikkert af marketing-årsager.”

Læs også: Google: Android er verdens mest sikre styresystem (hvis du har den rigtige version)

Problemet er værst hos mindre leverandører, men det gør sig også gældende hos mastodonter som Samsung, Motorola og Sony.

Et eksempel er Samsung-modellen J3 fra 2016. Ifølge Nohls undersøgelser hævdede den at have alle patches fra 2017 installeret, men i realiteten manglede den 12 af dem, hvoraf to vurderes at være kritiske sikkerhedsopdateringer.

Fordelt på hele Samsungs sortiment ser det dog betydeligt bedre ud, og Samsung mangler generelt mellem nul og en af de patches, telefonerne hævder at have installeret.

Værst ser det ud hos TCL og ZTE, men også kæmper som Huawei og HTC mangler ifølge den tyske undersøgelse mellem tre og fire patches, der hævdes at være installeret.

Google oplyser til Wired, at man samarbejder med det tyske sikkerhedsfirma om at undersøge sagen nærmere.

Ifølge Googles egne data har kun omkring 1,1 procent af Android-brugere den seneste version af softwaren installeret.

Læs også: Ny malware kan optage dine samtaler, stjæle din kalender og læse beskeder i krypteret besked-app: Rammer både Android og Windows




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren