Artikel top billede

Her ses en koncepttegning af et muligt selvsejlende skib fra Rolls Royce.

Norske shipping-selskaber er på vej med selvsejlende skibe - kan revolutionere den globale søfart

Efter planen vil det selvsejlende norske el-skib Yara Birkeland stævne ud i 2020. Selvsejlende skibe kan revolutionere søfarten ved markant at sænke driftsomkostningerne samt reducere antallet af kollisioner og personskader.

Det norske shippingselskaber Wilhelmsen og den norske teknologi-virksomhed Kongsberg er gået sammen om at bygge et fuldt elektrisk og selv-sejlende skib, skriver de to selskaber i en pressemeddelelse.

Skibet vil få navnet Yara Birkeland, og de norske shippingselskaber hævder, at det vil blive verdens første af sin slags.

Skibet der ventes at stå færdig i 2020 bliver 76 meter langt og får en kapacitet på 120 containere.

Derudover vil det være i stand til automatisk at laste, losse og navigere uden hjælp fra en besætning.

På trods af de teknologiske landvindinger, som skibet efter planen vil blive udstyret med, er det størrelsesmæssigt ganske beskedent sammenlignet med andre containterskiber.

Eksempelvis har containerskibene i Mærsks såkaldte E-line-serie en længde på knap 400 meter og en kapacitet på intet mindre end 11.000 containere.

Læs også: Robotskibe på vej i danske farvande - nu skal det være slut med ulykker og sprit-stive kaptajner

Skal reducere omkostningerne

De to norske selskaber har til lejligheden stiftet selskabet Massterly (en sammenskrivning af Maritime Autonomous Surface Ship, red), som skal udvikle det nye skib, og de løsninger der er nødvendige for at drive det.

Thomas Wilhelmsen, der er administrerende direktør i Wilhemsen, oplyser i en pressemeddelelse, at det er hans forventning, at de selvsejlende skibe vil reducere omkostningerne i shippingbranchen betydeligt.

”Som en verdensledende maritim nation har Norge indtaget en position forrest i feltet, når det gælder udviklingen af autonome skibe. Gennem skabelsen af selskabet Massterly tager vi det næste skridt på rejsen med at etablere den infrastruktur, de services og de logistiske løsninger, der er forbundet med autonom skibsdrift,” siger Thomas Wilhelmsen pressemeddelelsen.

For at drive de selvsejlende skibe vil der blive etableret et kontrolcentre på land, som skal varetage driften af de selvsejlende skibe.

Derudover har teknologen på skibene visse lighedspunkter med den teknologi, der bliver af selvkørende biler. Udover en radar gør skibet også brug af såkaldte lidar-enheder, infrarøde kameraer og sattelitnavigation.

Mogens Blanke, der er professor ved DTU og ekspert i autonom skibsfart, forklarede sidste år til Computerworld, at lidaren, der kun har en rækkevidde på knap 200 meter, er specielt velegnet til navigation i havneområder, mens der til havs vil blive navigeret med en traditionel skibsradar.

Han vurderede ligeledes, at indførelsen af selvsejlende skibe vil kunne reducere antallet af kollisioner og personskader kraftigt.

"Vi ved, at 62 procent af samtlige ulykker med europæiske skibe skyldes menneskelige fejl, og det er jo ganske voldsomme tal. Ikke mindst fordi det er ganske alvorligt, når et skib kolliderer eller går på grund. Samtidig ved vi, at det er meget farligt at arbejde udendørs på et skib. Det er eksempelvis fem gange så farligt som at være stilladsarbejder," sagde Mogens Blanke til Computerworld sidste år.

Masser af innovation på vej

De selvsejlende skibe er blot en af flere nyskabelser, der i disse er på vej i shipping-branchen.

Eksempelvis kunne Mærsk og IBM tidligere på året offentliggøre, at de to virksomheder har indgået et jointventure om en ny digital fragtplatform, som kommer til basere sig på blockchain-teknologien.

Samtidig slog erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) sidste år på tromme for, at Danmark skal indtage en førerposition inden for udvikling af autonome skibe.

"Autonome maritime løsninger vil øge produktiviteten, lette logistikken og højne sikkerheden. Nu skal vi så sikre, at rammevilkårene er på plads, så der ikke er tekniske eller reguleringsmæssige barrierer, som spænder ben for udviklingen," sagde Brian Mikkelsen sidste år.

Læs mere:
Mærsk og IBM etablerer nyt blockchain-firma i fællesskab: Nu skal verdenshandelen digitaliseres




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer