Artikel top billede

Klodens stærkeste: HP’s nye Zbook G5 workstations er verdens kraftigste af sin slags

Klodens stærkeste: HP’s nye Zbook G5 workstations er verdens kraftigste af deres slags - siger HP

HP’s nye forårskollektion byder på to nyheder, som hver især kan kalde sig for klodens stærkeste.

HP præsenterede i torsdags, hvad selskabet selv kalder ’verdens kraftigste hybrid-laptops’ med femte generation af selskabets mobile workstation: Zbook Studio x360 G5 og Zbook x2 G5.

De to maskiner er banebrydende ved på hver sin vis at levere et performance-niveau som – ifølge HP - er uset i deres respektive klasser.

Zbook x360 G5 er dermed klodens hurtigste bærbar med 360 graders hængsel og touch-display, mens Zbook x2 G5 er den kraftigste hybrid-laptop til dato, mener HP.

Med produktlanceringen følger tre andre power-maskiner med et klassisk laptop-design, den store Zbook17 G5 samt den mindre Zbook15 G5 og budget-orienterede Zbook 15v G5.

De nye HP-produkter vil få salgsdebut i løbet af maj måned.

Et strålende display

Kraftværket i Zbook G5 x360 leveres af Intels nyligt lancerede 8. generations Core i5 og i7 processorer.

Her samarbejder op mod seks processorkerner og op til 32GB RAM om at drive Windows 10 Pro frem.

Læs også: Ny Intel-superprocessor lover rå regnekraft i store mængder: Nu får du 59 procent mere performance til din bærbare

Grafikydelsen varetages af et Nvidia Quadro P1000 parret med 4GB VRAM. Maskinen kan konfigureres med op til 5TB lagerplads.

Ud over at byde på revideret mekanik, skulle displayet – ifølge HP – være uden sidestykke.

Står HP’s produktside til troende, vil displayet lyse 20 procent kraftigere end sin pendant i Apples Macbook Pro og hele 50 procent kraftigere end den direkte konkurrent fra Dells XPS-serie.

Maskinen råder over et 15,6 tommer stort display med 4K opløsning – det hele pakket ind i et 20mm tyndt kabinet som vejer 2,3 kilo.

Ud over sin særlige display-anordning byder Zbook G5 på en stribe anvendelige detaljer som infrarød ansigtsgenkendelse, to gange Thunderbolt, tre porte og et batteri, som holder Zbook x360 G5 kørende i op til 16 timer.

En kvikoplader inkluderes med maskinen: En halv time i stikkontakten fylder halvdelen af tanken op.

Priserne vil begynde ved 1.500 amerikanske dollar, omtrent 9.130 kroner før eventuelle afgifter.

Zbook x2 G5 – skabt til grafikeren

HP’s anden store nyhed er fysisk set mindre end traditionelle laptops: Den er, i lighed med eksempelvis Microsofts Surface, en hybrid mellem en tablet og laptop. Klodens hurtigste af sin slags.

Her får du et mindre 14 tommers display som er skabt til at være både laptopskærm og tegneflade.

Opløsningen hedder Ultra HD forenet med særligt farveægte indstillinger som understøtter både 10-bit og Adobe RGB farver.

Grafikere kan glæde sig over, at HP har klemt fysiske shortcut-knapper ind omkring displayet. En dedikeret digital pen med over 4.000 trykniveau kan tilkøbes til tableten.

Inde i maskinen regerer en 8. generations Core i5 eller i7 quad-core processor der snurrer med op til 4.2 GHz. Dertil kommer et Nvidia Quadro M620 grafikkort og op til 32GB RAM samt 1TB SSD lager.

Zbook x2 G5 får mange tilslutningsmuligheder for en tablet. Her er to gange Thunderbolt 3 USB-C porte, en enkel HDMI 1.4 udgang samt en klassisk USB 3.0 port.

Priserne begynder ved 1.650 dollar – godt 10 tusinde danske kroner før eventuelle afgifter.

Klassiske workstations

HP’s portefølge af professionelle laptops afrundes af tre kontormaskiner i to størrelser: den store Zbook 17 G5 med 17 tommers display samt de to Zbook 15 og 15v med deres 15,6 tommer store skærme.

Disse kan konfigureres med både Core eller Xeon processorer fra Intel sammen med op til 64GB RAM. Den grafiske ydelse kan sikres af grafikkort fra både AMD (Pro WX4150) eller Nvidia (Quadro P1000 eller P2000 eller P5200 i Zbook 17).

Se også: Galleri: Her er de nye lækre bærbare udstyret med Intels nye super-processorer

Lagerpladsen kan her konfigureres til at rumme op til 4, 6 eller 10TB lager i henholdsvis 15v, 15 og 17 modellerne.

15v modellen er mere budgetorienteret og får derfor et mindre batteri, mens de stærkeste konfigurationer er forbeholdt de to topmodeller. Vægten starter ved 2,14, 2,6 og 3,2 kilo for henholdsvis 15v, 15 og 17 tommer varianterne.

Priserne starter her ved 949 dollar for serien.

De enkelte modellers konfigurationer kan nærstuderes på HP's hjemmeside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere