Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Mac-computere ramt af skærm-problemer efter seneste opdatering af MacOS

Apples seneste opdatering af MacOS fungerer ikke ordentligt, lyder det fra utilfredse brugere.

Apples seneste opdatering af MacOS blokerer for anvendelsen af eksterne skærme, der går helt i sort, når de kobles på en Mac-computer, efter opdateringen er blevet installeret.

Sådan lyder kritikken af MacOS 10.13.4, som Apple udsendte 29. marts, og som nu udrulles for fuld kraft til verdens Mac-brugere.

Fra flere sider lyder det, at opdateringen ikke fungerer ordentligt med DisplayLink-teknologien, som Apple anvender til at forbinde flere skærme til en computere.

Det kan ske via en hardware-dock, USB, ethernet eller WiFi.

På Apples support-forum - discussions.apple.com - vælter det i disse dage ind med indlæg fra utilfredse Mac-brugere, som melder, at deres DisplayLink er gået i sort efter opdateringen.

Det har eksempelvis ramt mange virksomheder, der anvender docks til deres Mac-computere. Men nu er de mange skærme altså pludselig gået i sort.

Det nævnes adskillige gange support-diskussionen, hvordan brugerne uden problemer har anvendt flere skærme i dock-løsninger i månedsvis, men at skærmene pludselig er gået ned efter opdateringen.

Flere skriver, at de har rullet tilbage til den foregående MacOS-version, 10.13.3 fra deres backup, som der ikke er problemer med.

Det betyder til gengæld, at de misser flere vigtige sikkerhedsopdateringer, som er nødvendige - også i fremtiden.

Selskabet DisplayLink - der står bag løsningen af samme navn - skriver ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at selskabet er ‘klar over problemet.’

“Vi er klar over, at installering af MacOS version 10.13.4 vil få DisplayLink-forbundne skærme til at gå i sort, hvis den nuværende DisplayLink-driver er installeret,” lyder det fra selskabet.

Her peger man på, at andre funktionaliteter - som ethernet og lyd - ikke berøres og fortsat fungerer.

“Vi har gjort Apple opmærksom på problemet og arbejder hårdt på at finde en løsning. De ramte funktionaliteter fungerer fortsat i 10.13.3,” lyder det fra DisplayLink.

Som en foreløb løsning af DisplayLink frigivet en preview-version af selskabets nyeste software-driver, 4.3, til MacOS.

Denne driver gør det muligt at anvende skærme i såkaldt ‘clone-mode’ - altså hvor skærmene dubleres - og ikke udvides i forlængelse af hinanden.

“Har du brug for mirror eller ‘extended mode’ anbelaer vi, at du forbliver på MacOS 10.13.3 eller tidligere versioner,” lyder det fra DisplayLink.

Læs også:

Derfor er Apples Siri sakket bagud i forhold til Google og Amazons tale-assistenter

10 procent af verdens aktive computere er nu Mac-computere

Apple klar med iOS 11.3 iPhone inden for en måned: Se her hvad du kan forvente




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere