Kun unge it-chefer outsourcer

Op mod 40 procent af de mindre og mellemstore virksomheder vil ikke outsource it-drift, viser ny undersøgelse. De "gamle" it-chefer ønsker at holde den voksende byrde tæt til kroppen.

Fire ud af 10 mindre og mellemstore virksomheder har ingen planer om at outsource dele af it-driften, viser en ny undersøgelse foretaget for UNI2 i Sverige og Danmark af Nordiska Undersökningsgruppen.

400 it-ansvarlige er blevet spurgt, og af dem forsøger 160 selv at holde maskinparken i drift og holde den fri for spam og virus, mens udviklingen af kerneforretningen må komme i anden række.

Undersøgelsen fortæller nemlig, at 71 procent af it-afdelingernes tid i dag går med daglig drift, mens kun 29 procent bruges på udvikling af kerneforretningen.

Generationskløft

Vicekoncernchef i UNI2 Daniel Elfort siger, at undersøgelsen har afsløret, at der er tale om en generationskløft, hvor de unge it-chefer i høj grad skubber ansvaret for en hel del af it-driften ud af huset, mens de ældre tøver.

Ifølge Daniel Elfort, der selv leder en virksomhed, som ønsker disse it-chefer som kunder, er de unge mere kommercielt tænkende, og de har opdaget, at håndtering af e-mail, virus og spam er blevet hyldevarer, som man kan købe ude i byen både billigere og bedre.

- Det er ikke et mål for en ung it-chef selv at bære ansvaret for it-driften. De unge har forståelse for, at it blot er et værktøj og målet er succes på kerneforretningen, siger Daniel Elfort.

En anden forklaring på generationskløften kan være, at den gamle it-chef til forskel for den unge er vokset op i en tid, hvor der ikke eksisterede hyldevarer, hvorfor han er blevet vant til at håndtere alting selv.

Uanset forklaringen er prisen for ikke at ville outsource et stigende arbejdspres for den enkelte it-afdeling, mener Daniel Elfort.

Mens opgaverne i it-afdelinger bliver stadig mere komplekse er afdelingerne til gengæld ikke vokset de seneste år. Det betyder mere arbejde for den enkelte, og undersøgelsen viser også, at næsten en fjerdedel af al tid i it-afdelingerne går med drift.

Det bekymrer direktør Søren B. Henriksen fra Dansk Handel og Service, der har mange små og mellemstore virksomheder som medlemmer

-Kreativ udnyttelse af de muligheder, IT giver inden for alle forretningsprocesser, bliver en afgørende konkurrenceparameter i fremtiden. I forvejen bruger virksomhederne langt mere tid på IT-drift end på udvikling. Hvis man ikke tænker i nye muligheder, er der en risiko for, at en stor del af dansk erhvervsliv fremover skal bruge endnu flere kræfter på blot at fastholde en sikker IT-drift, mens der vil være relativt færre kræfter tilovers til det fremadrettede arbejde. siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere