Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Fynske Odico udskyder børsnotering for anden gang / EU godkender IBM og Mærsks blockchain-projekt / Huawei Mate 10 Lite får ansigtsgenkendelse / Nyt spilsite fra Danske Spil skal udfordre udenlandske rivaler

Fynske Odico udskyder børsnotering for anden gang. EU godkender IBM og Mærsks blockchain-projekt. Huawei Mate 10 Lite får ansigtsgenkendelse. Nyt spilsite fra Danske Spil skal udfordre udenlandske rivaler. QWERTY-’opfinderen’ tager under konkurs-behandling.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne tirsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Fynske Odico udskyder børsnotering for anden gang

Den fynske robotvirksomhed Odico udskyder ifølge Børsen for anden gang en planlagt børsnotering på Aktietorget i Stockholm.

Første gang blev den planlagte notering i februar udskudt på grund af stor investor-interesse. Anden gang skulle den have fundet sted i slutningen af første kvartal.

Ind er til gengæld trådt den tidligere TDC-direktør Jens Munch-Hansen som investor og bestyrelsesformand, skriver avisen.

EU godkender IBM og Mærsks blockchain-projekt

EU-Kommissionen giver grønt lys til IBM og A.P. Møller-Mærsks blockchain-projekt.

“Kommissionen konkluderer, at den foreslåede transaktion ikke giver grundlag til konkurrence-mæssige bekymringer,” lyder det fra EU.

De to selskaber sigter med projektet efter at udvikle en model til via blockchain at tracke varer og last i realtid.

Den globale shipping-industri er i dag relativ primitiv og anvender i dag i stort omfang et EDI-baseret system [‘electronic data interchange’]. 

EDI har mere end 30 år på bagen og er dybest set en elektronisk version af gammeldags dokumentudveksling - typisk ordrer og fakturaer - som sendes frem og tilbage via systemet.

Det gammeldags system indeholder en række begrænsninger - eksempelvis at det kan være svært hele tiden at tracke og holde øje med nøjagtigt hvor mange containere, varer eller andet, der befinder sig hvor på nøjagtigt hvilke tidspunkter verden over.

Du kan læse mere her: Blockchain bliver den helt store killer app for supply chain i 2018: Mindre snyd, mindre spild - har nogen råd til at lade være?

Huawei Mate 10 Lite får ansigtsgenkendelse

Ejerne af kinesiske Huaweis smartphone Mate 10 Lite vil inden for de kommende uger modtage en opdatering, hvori der blandt andet medfølger mulighed for ansigtsgenkendelse, meddeler selskabet.

Med opdateringen vil telefonens frontkamera kunne skanne brugerens ansigt og med dette billede kunne åbne telefonen.

En række high end-telefoner har i dag allerede ansigstgenkendelse, hvor der gør det muligt at åbne telefonen blot ved at holde den hen foran ansigtet.

Det kan du læse mere om her: Sådan fungerer Apples nye Face ID: Skal erstatte den velkendte fingerskanner med ansigtsgenkendelse.

Nyt spilsite fra Danske Spil skal udfordre udenlandske rivaler

Danske Spil lancerer i dag bettingsitet Youbet.dk, som bliver sat i søen for at udfordre internationale kæmper som Unibet, Bet365 og Betfiar, skriver Finans.

“De udenlandske konkurrenter har lånt vores kunder længe nok, og nu vil vi have dem tilbage ved at tilbyde noget af det samme som konkurrenterne. Målet er, at Youbet bliver blandt de fem største bettingsites i Danmark i løbet af et par år,” lyder det fra topchef i Danske Spil, Niels Erik Folmann, ifølge avisen.

Danske Spil har siden 2012 tabt 20 procent af markedet for betting, onlinecasino og poker.

QWERTY-’opfinderen’ tager under konkurs-behandling

Den amerikanske våbenproducent Remington er gået konkurs, og grunden til, at du kan læse om det i disse linier er, at Remington var det første firma, der lancerede et produkt med det berømte QWERTY-tastatur. Det skete i 1873.

Remington producerede nemlig i mange år skrivemaskiner, og stod således bag udbredelsen af det idag meget anvendte tastatur.

E. Remington & Sons, der grundlagde selskabet i 1816, solgte skrivemaskine-butikken i 1886, hvor det blev til Remington Typewriter Company.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere