Artikel top billede

(Foto: Supphachai)

Region Hovedstaden fanget i brud på persondataloven: Brugte Google-kalender til at håndtere oplysninger om kræftpatienter

Forskere på Glostrup Hospital har brugt Google-kalender til at opbevare personoplysninger om patienter. I strid med persondataloven.

Rigshospitalet Glostrup (det tidligere Glostrup Hospital) har brugt en Google-kalender til at dele oplysninger om blandt andet kræftpatienter, uden at have en lovpligtig databehandleraftale med Google.

Det fremgår af en ny afgørelse fra Datatilsynet.

Udover den manglende databehandleraftale kritiseres hospitalet også for ikke at have ført log over, hvem der tilgik oplysningerne hvornår.

“Efter en gennemgang af sagen finder Datatilsynet det kritisabelt, at Region Hovedstaden i forbindelse med forskningsprojekter har brugt en Google-kalender, som blandt andet indeholdt patientnavne, og som ikke blev logget, og hvor regionen ikke havde indgået databehandleraftale med Google," hedder det i tilsynets afgørelse.

"Behandlingen af personoplysninger hos Region Hovedstaden har efter Datatilsynets opfattelse derfor ikke levet op til kravet om indgåelse af skriftlig databehandleraftale i persondatalovens1 § 42, stk. 2, og logningskravet i sikkerhedsbekendtgørelsens2 § 19, stk. 1.”

Det er langt fra første gang, at offentlige myndigheder får kritik for manglende databehandleraftaler og uhensigtsmæssig brug af Googles tjenester.

Sidste år kom det frem, at massevis af kommuners hjemmesider indsamler data om borgere uden at have en databehandleraftale med Google.

Google nægtede i den sammenhæng at indgå kommunernes databehandleraftaler, fordi virksomheden kun underskriver sin egen standardaftale.

Region Hovedstaden oplyser til Datatilsynet, at den kritiserede Google-kalender blev slettet i maj 2017, og at man ikke ved, hvornår den blev oprettet.

Læs også: Danske kommuner bryder persondataloven: Hjemmesider sladrer til it-giganter uden at få tilladelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel