Artikel top billede

Stor vækst: Markedet for IoT-sikkerhed når halvanden milliard dollar i 2018

Markedet for IoT-sikkerhed vokser markant i år. Men manglende standarder kan på sigt stå i vejen for udviklingen, vurderer Gartner.

Knap hver femte virksomhed har oplevet et IoT-baseret angreb inden for de sidste tre år, og med de alvorlige angreb følger investeringer i sikkerhed.

De globale investeringer på området er steget kraftigt i de seneste år, og ifølge analysehuset Gartner vil virksomhedernes udgifter til IoT-sikkerhed overstige 1,5 milliarder amerikanske dollars i 2018.

“I IoT-initiativer har organisationer ofte hverken kontrol over kilden til den hardware eller software, der benyttes i forbundne enheder,” udtaler Ruggero Contu, der er forskningschef hos Gartner.

“Vi forventer øget efterspørgsel efter værktøjer og tjenester til at forbedre administration af virksomhedernes aktiver, vurdering af sikkerhed på både hardware og software samt penetrationstest.”

En af de sikkerhedsmæssige udfordringer ved IoT er manglende standarder for og krav til sikkerhed. Og ifølge Gartner kan det paradoksalt nok være en hæmsko for investeringerne, fordi det kan være svært for virksomheder at vide, hvilken sikkerhed man skal investere i, når der ikke er etableret en “best practice”.

Et af de hidtil mest alvorlige eksempler på et IoT-angreb fandt sted i 2016, da det såkaldte Mirai-botnet lagde store dele af internettet ned.

I december sidste år tilstod tre mænd ved en amerikansk domstol at have stået bag angrebet.

Læs også: Josiah, Dalton og Paras lagde internettet ned: Tre unge mænd har tilstået at stå bag Mirai-botnettet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere