Artikel top billede

Det var en selvkørende Volvo magen til denne, der søndag kørte en fodgænger ihjel.

Uber suspenderer alle test-kørsler efter første trafikdrab med selvkørende Volvo

Uber suspenderer alle testkørsler på ubestemt tid, efter en af selskabets selvkørende biler mandag dræbte en kvinde i USA.

Uber standser med omgående virkning alle testkørsler af selskabets selvkørende biler, efter en selvkørende Uber-bil søndag ramte og dræbte en kvindelig fodgænger i den amerikanske by Tempe.

Det er angiveligt første gang nogensinde, at en selvkørende bil har dræbt en person på denne måde.

Uber har indtil videre gennemført testkørsler af selskabets selvkørende biler i Tempe (som ligger i Arizona), San Francisco, Pittsburgh og Toronto.

Den pågældende test-bil - en Volvo XC90 - havde en såkaldt ‘emergency backup’-chauffør bag rattet, men blev ført alene af den selvkørende teknologi, da den ramte den kvindelige fodgænger, den 49-årige Elaine Herzberg, der kom trækkende med sin cykel.

Ifølge det lokale politi kørte bilen omkring 65 kilometer i timen, og den sagtnede ifølge politiet ikke farten, inden den ramte fodgængeren.

Løse regler

Uber har gennemført testkørsler i Tempe i nogle år.

Ifølge flere amerikanske aviser var byen meget opsat på at få trukket Uber og andre selskaber til området og lovede enkle og få regler og en fleksibel grad af kontrol for at få dem til at vælge området som hjemsted for deres testkørsler.

Eksempelvis har det i Arizona i de seneste måneder som et af de eneste steder været tilladt at teste selvkørende biler uden chauffør, skriver New York Times.

Også Alphabets division for selvkørende biler, Waymo, tester i Arizona - i mange tilfælde har der slet ikke været en chauffør ombord.

Ifølge Waymo har selskabets selvkørende biler tilbagelagt mere end en halv million kilometer mellem december 2016 og november 2017 med en backup-chauffør ved rattet.

Chaufførerne har været nødt til at gribe ind og overtage rattet 63 gange i denne periode.

Uber har erklæret, at selskabet vil samarbejde tæt med lokale myndigheder for at få opklaret, hvad der er gået galt under testkørslen.

Læs også:

Sådan vil it påvirke din bil de kommende fem år: Mange innovative løsninger på vej

Selvkørende Uber-bil kørt galt: Uber indstiller forsøg med selvkørende biler efter sammenstød




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis