Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Snart kan du få gratis indblik i danske domme online / TDC-bud kan ende på ekstraordinær generalforsamling / Morten Strunge investerer i Agillic / AskCody henter yderligere 10 millioner kroner

Snart kan du få gratis indblik i danske domme online. TDC-bud kan ende på ekstraordinær generalforsamling. Morten Strunge investerer i Agillic. AskCody henter yderligere 10 millioner kroner. Danske Banks June slår de fleste konkurrenter. Antallet af patentansøgninger stiger voldsomt.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne mandag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Snart kan du få gratis indblik i danske domme online

Domstolsstyrelsen har netop valgt it-selskabet Schultz til opgaven med at udvikle en ny, digital domsdatabase, som skal være i drift inden udgangen af 2019.

Det koster i dag 175 kroner at få en udskrift af en dom, mens det bliver gratis med den nye database, der også skal understøtte Domstolsstyrelsens interne behandling af domme.

Det stiller høje krav til anonymisering, lyder det fra Schultz.

TDC-bud kan ende på ekstraordinær generalforsamling

Pensionskonsortiet, der er ved at købe TDC, har tidligere meddelt, at det vil aktivere dets tilbud og afnotere TDC fra Nasdaq-børsen, hvis mere end to tredjedele af aktiekapitalen accepterer tilbuddet.

Men sådan spiller klaveret ikke nødvendigvis, skriver Børsen.

“Har de [konsortiet, red] under 90 procent [af aktiekapitalen, red]., så er vores procedure, at en sletning skal besluttes på en ekstraordinær generalforsamling, hvor aktionærerne har en mulighed for at komme til orde," lyder det fra Jakob Kaule, der er chef for overvågningen hos Nasdaq, i avisen.

Morten Strunge investerer i Agillic

Tele-iværksætteren Morten Strunge er blandt forhåndstegnerne til den kommende børsnotering af it-selskabet Agillic, der 5. marts bliver noteret på minibørsen First North, skriver Børsen.

Ifølge avisen investerer Morten Strunge - der er blevet rig på firmaerne Onfone, Plenti og Mofibo - 2,5 millioner kroner i selskabet, der står bag en cloudbaseret platform til målrettet kommunikation mod bestemte brugere.

“Agillic er jo virkelig langt fremme i forhold til at forstå styring af kunderelationer og med at arbejde individuelt med relevans på tværs af forskellige kanaler som blandt sms, mail eller pushbeskeder,” siger Morten Strunge til avisen.

Agillic har forhåndstegnet 40 procent af aktierne.

Det kan du læse mere om her: Dansk it-firma med 25 ansatte skal børsnoteres: Venter milliongevinst på noteringen.

AskCody henter yderligere 10 millioner kroner

Aalborg-selskabet AskCody får 7,5 millioner kroner fra Vækstfonden og 2,5 millioner kroner fra Nordjyske Bank i kapitaltilskud.

Selskabet modtog i fjor et tocifret millionbeløb fra den dengang helt nyetablerede danske kapitalfond Promentum Equity Partners med IO Interactive-stifter Janos Flosser i ejerkredsen.

AskCody udvikler software til håndtering af møder og lignende, og pengene giver den ‘fornødne finansielle styrke til de kommende års vækst,” lyder det fra Aalborg.

“Det muliggør blandt andet, at selskabet kan sætte yderligere fart på udviklingen af både organisationen, produkterne og ikke mindst AskCodys tilstedeværelse på udvalgte eksportmarkeder,” meddeler selskabet.

Danske Banks June slår de fleste konkurrente

Danske Banks investerings-app er ifølge analysehuset Morningstar på en række områder været blandt de bedste i Europa til at skaffe afkast, skriver Finans.

“Alle fonde i June har klaret sig bedre end deres gennemsnitlige konkurrenter. Jeg tøver derfor ikke med at konkludere, at June er kommet godt fra start,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen, chefanalytiker i Morningstar, til avisen.

June har fem forskellige fonde, der hver især investerer i billige indeksfonde.

Antallet af patentansøgninger stiger voldsomt

Antallet af patentansøgninger inden for it-området stiger kraftigt, meddeler Den Europæiske Patentmyndighed, EPO.

Antallet af danske patentansøgninger er indenfor halvleder-området steget med 56 procent, mens antallet inden for ‘computerteknologi’ er steget med 51 procent.

Kinesiske Huawei var i 2017 det selskab, der indleverede flest patentansøgninger i Europa.

Du kan læse mere i EPO’s annual report 2017, som du finder her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere