Artikel top billede

EU på vej med nye regler: Apple, Google og Amazon skal tvinges til at give indblik i deres ranking-regler

EU arbejder på et nyt regelsæt, der sigter mod at tvinge de store online-platforme til at give indblik i, hvordan de ranker søgeresultater.

EU er i gang med at forberede et nyt regelsæt, der skal regulere den måde, hvorpå de store online-platforme arbejder med deres tusindvis af mindre underleverandører.

Konkret sigter det nye regelsæt mod at tvinge store onlineplatforme inden for søgninger (altså Google), app-store (altså Google og Apple) og e-handel (altså Amazon og eBay) til at give underleverandørerne og andre øget indblik i, hvordan de ranker og filtrerer søgeresultaterne på de store platforme.

Det er i dag nemlig i vid udstrækning uklart for underleverandørerne - som jo er dem, der fylder de store platforme op med varer - hvordan de får en god placering, når en mulig kunde søger på en vare, som de kan levere.

Det giver de store platforme en meget stor magt i forhold til de mindre underleverandører - som ligeledes kan blive fjernet, de-listet eller skubbet helt ned i bunden af søgelisterne.

Ifølge Reuters sigter EU-arbejdet mod at ‘adressere potentielt farlige handels-praksisser’ hos de store online-platforme.

Det ligger desuden i kortene, at der med reglerne skal etableres faste og anvendelige klage-ordninger for underleverandører, som ikke føler sig ordentligt behandlet.

De store selskaber kan have ‘overlegen forhandlingsstyrke over deres forretningspartnere, hvilket giver dem mulighed for at handle på en måde, der kan skade de virksomheder, der anvender dem,” hedder det i udkastet ifølge Reuters.

’Vigtigste parametre'

Ifølge udkastet vil EU således tvinge de online-platformene til på forhånd at specificere deres ‘vigtigste parametre i bestemmelsen af ranking-position.’

Det kan blandt andet inkludere ‘specifikke signaler, som er indarbejdet i algoritmer’ samt hvad der ligger til grund for eventuel justering af placeringerne eller degradering af de pågældende virksomheder, hedder det.

Det understreges dog, at EU ikke vil tvinge nogen af de store online-selskaber til at afsløre deres forretningsmæssigt afgørende algoritmer, som andre altså ikke skal have indblik.

De skal derimod alene tvinges til at levere beskrivelser af deres fremgangsmåde og de overordnede ting, som ligger til grund for, hvordan underleverandørerne indplaceres på listerne.

Eksempelvis skal de beskrive ‘hvordan og i hvor høj grad de relevante ranking-mekanismer inddrager kvaliteten af produktet og de tilbudte tjenester.’

EU vil også tvinge online-platformen til altid at give mindst 15 dages varsel på eventuelle ændringer i ‘terms and conditions,’ ligesom de skal tvinges til altid at give en individuel forklaring på årsagerne til, at en underleverandører blive delisted eller suspenderet.

Ifølge Reuters vil EU præsentere det nye regel-udkast til april. Dernæst skal udkastet gennem hele EU-møllen, inden det eventuelt vedtages som lov.

Læs også:

Der er ingen vej udenom: Google, Facebook og Amazon skal reguleres

EU går ind i Apples kæmpe-opkøb af europæisk musik-tjeneste: "Kan have væsentlig negativ indvirkning på konkurrencen i EU"

EU's milliardsag om Google Search afgjort: Men EU's afgørelse indeholder flere svagheder, så sagen er næppe slut




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere