Artikel top billede

(Foto: Supphachai)

Overblik: Her har du gode råd til GDPR-slutspurten frem mod 25. maj

Overblik: Alle organisationer bør nu være i gang med slutspurten frem mod 25. maj, hvor EU-persondataforordningen træder i kraft. Få gode råd og inspiration til, hvordan du kommer (nogenlunder) sikkert i mål.

Overblik: Nedtællingen til 25. maj er for alvor i gang. Her træder EU’s persondataforordning i kraft.

Selv om den danske lovgivning først bliver tilrettet i allersidste øjeblik af Folketinget, bør alle organisationer i disse dage være godt i gang med slutspurten og finpudsningen af deres GDPR-tilretning.

Arbejdet har krævet involvering af en for mange helt ny treenighed bestående af jurister, projektfolk med forankring i den øverste ledelse samt it-folk med teknisk viden og overblik.

Disse tre enheder har været nødt til at finde fælles fodslag i arbejdet frem mod implementeringen. Og det har trukket tænder ud mange steder. For hvem bestemmer? Hvem har ansvaret? Hvem er vigtigst?

Hertil kommer håndteringen af den helt store udfordring: Medarbejderne.

Mange har opdaget, at uddannelsen af medarbejderne i selv de mest basale forhold angående GDPR (for eksempel: Hvad er persondata overhovedet?) er en tidskrævende opgave, som kræver vedholdenhed, systematik og konsekvens. Og uret tikker.

Computerworld har i den seneste tid bragt en række artikler og interviews med CIO’er og rådgivere om deres anbefalinger og erfaringer med arbejdet frem mod GDPR.

Få overblikket over serien. Klik på hver enkelt artikel herunder for at få mere at vide.


To måneder til GDPR: Sådan skal du forholde dig, hvis du outsourcer til lande uden for EU
Danske virksomheder outsourcer stadig flittigt til Indiske leverandører. Og når GDPR træder i kraft, er det din opgave at sørge for, at din outsourcing-partner overholder reglerne, fortæller outsourcing-ekspert og advokat Martin Folke Vasehus.


Dansk Erhverv bliver kimet ned af nervøse virksomheder 79 dage før GDPR: "Der er nogen, der har tænkt, at det berører nok ikke os, men nu er det gået op for dem, at ingen kan sige sig fri"
79 dage før GDPR træder i kraft, har virksomhederne travlt med at blive klar inden deadline. Virksomhederne har især ét problem: Hvad skal vi gøre med databehandler-aftalerne?


Sådan kommer Cabinn i mål med GDPR uden at bruge en krone på konsulenter: “Vi når det måske ikke til 25. maj - men så et par dage efter”
Interview: Den danske hotelkæde Cabinn har brugt knap et år på at gøre sig klar til GDPR. Planlægning og hårdt arbejde har erstattet indkøb af dyre konsulenter


Kun 80 dage til GDPR: Her er 10 ting, du skal have styr på - og de fem du skal prioritere højest
Den europæiske persondataforordning træder i kraft om mindre end tre måneder. Her kan du se, hvad du skal prioritere, hvis du stadig ikke er helt klar til de nye regler, og din tidsplan begynder at blive stram.


Har du styr på data? Dine medarbejderes arbejdstelefoner er tikkende GDPR-bomber
Medarbejderes mobiltelefoner og tablets kan være en sikkerheds-hovedpine for virksomheder. Og med GDPR kan den potentielt også blive en juridisk hovedpine.


Trustpilot-boss slår fast: GDPR kan være en gave til erhvervslivet
Der er ingen grund til at hænge med mulen over, at der nu er mindre end 80 dage til EUs nye persondataforordning træder i kraft. Det mener Trustpilotdirektør, Peter Mühlmann, der ser store muligheder i forordningen for både forbrugere og virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere