Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Donald Trump siger nej til verdenshistoriens største tech-opkøb: Forbyder Broadcom at købe Qualcomm

USA’s præsident Donald Trump siger nej til det, der ellers har stået til at blive verdenshistoriens største opkøb af et teknologi-selskab.

Den amerikanske præsident Donald Trump blokerede mandag med et pennestrøg for det, der eller har stået til at blive verdenshistoriens største opkøb af et teknologi-selskab.

Trump siger nemlig nej til, at det Singapore-baserede chip-selskab Broadcom kan købe den amerikanske konkurrent Qualcomm.

Broadcom har længe bejlet til Qualcomm og har senest tilbudt gigantiske 117 milliarder dollar for det amerikanske selskab - mere end 700 milliarder kroner.

Qualcomms bestyrelse har sagt nej til at sælge selskabet, hvilket ikke har fået Broadcom til at trække sig, men derimod iværksætte en fjendtlig overtagelse og give aktionærerne et tilbud, som de har svært ved at afslå.

Men nu afslår Donald Trump altså tilbuddet.

Han meddeler, at de to selskaber “omgående og permanent må frafalde det foreslåede opkøb.”

Ifølge Det Hvide Hus er der ‘troværdigt bevis’ på, at Broadcom vil udnytte opkøbet til ‘at iværksætte handlinger, der kan true USA’s nationale sikkerhed.’

Broadcom erklærer sig ikke overraskende stærkt uenig i begrundelsen.

Selskabet “er stærkt uenig i, at det foreslåede opkøb af Qualcomm kan være grundlag for bekymringer over den nationale sikkerhed.”

Broadcom producerer primært chips til bredbånds-udstyr som modemmer, WiFi, switcher og routere, mens Qualcomm producerer chip til blandt andet pc’er og smartphones og har blandt andet investeret voldsomt i udvikling af udstyr til 5G.

De amerikanske myndigheder peger på, at de især er bekymrede over Broadcoms ‘forbindelser til andre udenlandske organisationer.’

Blandt andet er den amerikanske regering bekymret over, at en overtagelse vil betyde, at USA vil sakke bagud i udviklingen af ny teknologi inden for blandt andet 5G, hvor Kina så vil overtage førertrøjen.

Den amerikanske præsident har ifølge amerikansk lov mulighed for at blokere for, at et ikke-amerikansk selskab køber et amerikansk selskab, hvis opkøbet giver grundlag til bekymringer for amerikansk sikkerhed.

Tidligere har Donald Trump blokeret for salget af amerikanske Lattice Semiconductors til kapitalfonden Canyon Bridge Capital Partners med henvisning til kapitalfondens kinesiske forbindelser.

Også den tidligere præsident Barack Obama har anvendt loven - nemlig til at blokere for salget af chip-selskabet Aixtron til et kinesisk selskab.

Læs også: 

Konkurrent byder 721 milliarder kroner for chip-firmaet Qualcomm: Kæmpe-handel kan være på vej

Qualcomm siger nej til et af verdenshistoriens største opkøbs-tilbud: 825 milliarder kroner er alt for lidt

Verdens største teknologi-opkøb under opsejling: Chip-gigant vil købe Qualcomm




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere