Artikel top billede

Dansk it-firma med 25 ansatte skal børsnoteres: Venter milliongevinst på noteringen

Det danske it-selskab Agillic har forhånds-tegnet helt op mod 40 procent af aktierne, inden den kommende notering på First North. Salget af aktierne åbner mandag.

Det danske tech-selskab Agillic har forhåndstegnet 40 procent af aktierne, inden den kommende notering på First North-børsen.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet, som du kan læse her.

Agillic udbyder mellem 850.000 og 973.000 aktier til en udbudskurs på 38 kroner per aktie, hvoraf omkring 40 procent er blevet forhåndstegnet af i alt 63 investorer.

Salget af aktierne åbner mandag 5. marts og løber helt frem til 16. juni, men det forventes, at Agillic vil have første handelsadag allerede 22. marts.

De 63 investorer har “afgivet bindende forhåndstilsagn om i alt at tegne 387.040 styk aktier,” lyder det fra Agillic.

Samtidig har "selskabets bestyrelse, ledelse, ansatte og eksisterende aktionærer afgivet bindende forhåndstilsagn om at tegne i alt 72.770 aktier,” meddeler selskabet.

Cloudbaseret platform

Agillic er cloudbaseret markedsføringsplatform, der gør brug af big data og virksomheden har store kunder som eksempelvis Sportmaster og Mofibo om bord. 

Selskabet har haft forrygende vækst i de senere år i salget af selskabets abonnementsløsninger, der er steget med mere end 60 procent om året.

Lykkedes det at sælge nok aktier - som er minimum 850.000 stykker - til at gennemføre noteringen, vil det udløse et bruttoprovenu på mellem 32,3 millioner og 37 millioner kroner og værdifastsætte Agillic til en markedspris i omegnen af 312 millioner kroner.

Provenuet på mindst 32 millioner kroner skal ‘understøtte selskabets vækststrategi,” hedder det.

Det danske selskab med Jesper Valentin i spidsen som administrerende direktør vil investere gevinsten ved børsnoteringen i at ekspandere til først og fremmest Storbritannien og dernæst Norden.

“På længere sigt er målsætningen at opnå en væsentlig markedsandel på andre europæiske markeder samt i USA og Asien,” hedder det.

Agillic omsatte i fjor for 29,6 millioner kroner. Det svarer til en stigning på 49,7 procent i forhold til omsætningen for 2016.

Selskabet med 25 medarbejdere landede i 2017 et underskud efter skat på 4,7 millioner kroner, men et overskud på en million kroner i 2016.

Dynamisk aktie

Agillic meddelte for en måned siden, at selskabet var langt fremme mod en notering på First North.

Dengang sagde administrerende direktør Jesper Valentin til Børsen, at selskabet sigtede efter at blive en ‘dynamisk aktie’ præget af nyheder og udvikling.

Det kan du læse mere om her: Danske it-virksomhed klar til at skabe liv på børsen: Vi vil gerne have en dynamisk aktie.

Computerworld var sidste år med til Agillics konference Agillic Summit på Nationalmuseet i København, hvor markedsføringslegenden Colin Shearer forudså en fremtid, hvor markedsføringen bliver styret af datadrevne analyser, der kan forudsige forbrugsmønstre.

Læs mere om det her: Pas på: Marketingstrategier med udgangspunkt i mavefornemmelser kan være direkte farlige




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer