Artikel top billede

Spotifys ceo og stifter Daniel Ek har aktier for lige knap 11 milliarder danske kroner i selskabet.

Spotify børsnoteres: Så rige bliver stifterne

De svenske iværksættere Daniel Ek og Martin Lorentzon står til at score milliarder, når Spotify snart bliver børsnoteret.

Den svensk-stiftede streamingtjeneste Spotify forbereder sig på en snarlig børsnotering, der kan gøre virksomhedens to stiftere, Daniel Ek og Martin Lorentzon, til mange-milliardærer.

Ifølge det svenske tech-medie DiDigital har Daniel Ek gennem de seneste år solgt aktier for flere hundrede millioner kroner i Spotify, men alligevel ejer han ifølge mediet stadigvæk aktier i selskabet for lige knap 11 milliarder danske kroner.

Hans medstifter Martin Lorentzon ejer ifølge det svenske medie aktier i Spotify for 15,5 milliarder danske kroner.

DiDigital har vurderet værdien af de to stifteres aktier på baggrund af en værdiansættelse fra december 2017, hvor Spotifty blev vurderet til at have en samlet værdi på 125 milliarder danske kroner.

Stifterne har stadig fuld kontrol

Spotify blev stiftet i 2006, og her 12 år senere har de to stiftere stadigvæk næsten fuld kontrol med selskabet.

Det skyldes, at de har et solidt greb om de stemmegivende aktier og sidder derfor på næsten 80 procent stemmerne, når der skal træffes beslutning i selskabet.

Derudover vil børsnoteringen være en såkaldt direkte notering, hvor der ikke bliver udbudt nye aktier.

I stedet bliver interesserede købere nødt til at købe aktier, som virksomhedens eksisterende aktionærer vælger at sætte til salg.

Læs også: Pengene vælter ud ad Spotifys kasse - børsnotering nærmer sig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere