Artikel top billede

Apple på vej med tre nye iPhones - en af dem bliver den største iPhone nogensinde

Apple er på vej med tre nye iPhone-modeller, der kommer til at tælle den største iPhone nogensinde samt en ‘discount’-model.

Apple vil inden årets udgang præsentere tre nye iPhones - herunder den største iPhone nogensinde samt en - efter Apples standard - prisbillig model.

Den store iPhone - med arbejdstitlen D33 - vil ifølge Bloomberg få en skærm på hele 6,5 tommer.

Det vil gøre den til en af de allerstørste smartphones overhovedet i markedet.

Dog vil selve telefonen blive samme størrelse som den nuværende - og også store - iPhone 8 Plus, men skærmen står til at blive en tomme større, da den kommer til at strække sig helt ud til kanterne af telefonen.

Med den kommende kæmpetelefon sigter Apple ifølge Bloomberg efter at ramme det spirende marked for de såkaldte ‘phablets’ - altså telefoner, der kan fungere som tablets og anvendes til eksempelvis at skrive email, arbejde i spreadsheets og lignende.

Ifølge Bloomberg er det oplagt, at den nye kæmpe-iPhone får indbygget muligheden for splitscreen - altså muligheden for at have flere vinduer åbne samtidig.

Angiveligt er Apple allerede i gang med produktionstest hos sine underleverandører. De første prototyper har fået en skærm-opløsning på 1242x2688 og Face ID-scanner, hedder det.

iPhone X har ikke solgt godt

Planerne kommer efter, at Apple har måtte erkende, at salget af den nuværende topmodel, iPhone X, har ramt langt under det forventede mål.

Ganske vist er iPhone X i kraft af sin høje pris en pengemaskine for Apple, men styk-salget har ligget under det forventede.

Det har fået Apple til at drosle voldsomt ned for produktionen.

Det kan du læse mere om her: Apple skruer kraftigt ned for iPhone X-produktionen: Forbrugerne synes den er for dyr

’Prisbillig’ telefon

Apple arbejder samtidig på en for Apple prisbillig iPhone med LCD-skærm, aluminiums-ramme og glas-bagside, skriver nyhedsbureauet.

Apple har tidligere forsøgt sig med billigere telefoner uden den store held.

Det skete eksempelvis i 2013 med lanceringen af iPhone 5c, der med sin plastic-kasse kunne leveres i mange farver. Den blev imidlertid ikke nogen succes, da forbrugerne istedet foretrak iPhone 5s med aluminiums-kasse og fingerprint-scanner.

'Discount'-iPhonen var trods dens i Apple-miljøet lave pris stadig en af Danmarks dyreste telefoner, viste Computerworlds sammenligning.

Det kan du læse mere om her: Den 'billige' iPhone er en af Danmarks dyreste telefoner

De nye telefoner vil blive udstyret med et nyt styresystem, iOS12, der har arbejdstitlen 'Peace.' Det vil ifølge Bloomberg få indbygget tæt integration med Siri, helbreds-overvågning og en række andre features.

Læs også: Test af iPhone X: Apples mest avancerede telefon til dato - men langt fra verdens bedste telefon




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer