Gatetrade forhandler med mulige købere

Den lukkede indkøbsportal Gatetrade har aftalt forhandlinger med en række mulige aftagere til forskellige dele af virksomheden, herunder den offentlige indkøbsportal. Et par af de mere åbenlyse aftagere vil dog ikke afsløre, om de står med købsplaner.

Flere parter har allerede meldt sig som interesserede i at overtage dele af Gatetrade, efter selskabets bestyrelse i sidste uge besluttede at likvidere selskabet, som driver den offentlige indkøbsportal (DOIP).

- Vi har aftalt en møderække med en række interesserede parter, hvoraf nogen foretager en seriøs og andre en mere løs sondering af, om der kan skabes synergi med deres eksisterende forretninger, siger Steen Gede, administrerende direktør i Gatetrade.

Han påpeger, at en helt ny aktør på markedet for indkøbsportaler kan være en interesseret kandidat, men vil ikke afsløre, hvem det drejer sig om.

Samlet eller i bidder

Samtidig er det ikke afklaret, om hele Gatetrade kan afhændes samlet eller om aktiverne vil blive stykket ud.

Hos den mest oplagte konkurrent, den dansk-svensk-ejede handelsportal IBX, bedyrer den danske direktør Søren Ohm, at man ikke har gjort sig seriøse overvejelser om at forsøge at overtage den offentlige indkøbsportal.

- Vi har i øjeblikket ingen planer i den retning, men vi vil da kigge på det. Vi kender ikke de kontrakter, som Gadetrade har indgået, men vi vil da sætte os ind i, hvad det betyder, siger Søren Ohm.

Han peger på, at en del af Gatetrades kunder allerede er begyndt at ringe til IBX for at forhøre sig om mulighederne. Også de offentlige kunder skal være mere end velkomne hos IBX, siger Søren Ohm.

- I vores øjne er der ingen forskel på, om en virksomhed er offentlig eller privat. Det drejer sig om at få forhandlet nogle gode rammeaftaler, sørge for at sikre brugen af disse aftaler og i det hele taget at strukturere sine indkøbsprocesser, siger han.

Han medgiver, at IBX' manglende fokus på det offentlige marked ikke mindst har skyldtes den vægtige konkurrent i Gatetrade, som nu er elimineret.

- Det er da en ny situation, men vi har hele tiden været tro mod vores egen forretningsmodel, som er noget anderledes end den, Gatetrade havde. Og vi ønsker ikke at ændre strategi, siger Søren Ohm, som sidste år kunne lægge 400.000 kroner i overskudskassen for den danske forretning, mens Gatetrade i samme periode tabte 31 millioner kroner.

KMD klar til dialog

KMD var med i opløbet om at stå for den offentlige indkøbsportal, som Gatetrade vandt i marts 2001.

Selskabet kunne være en oplagt kandidat til at overtage driften, men pressechef Kim Marquart kan hverken af- eller bekræfte, om der forhandles med Gatetrade.

- Det er naturligvis beklageligt, at en løsning som Gatetrades ikke har opnået den forventede succes. KMD er til enhver tid parat til at gå i dialog om effektive løsninger til det offentlige. Og vi vil se positivt på det, hvis vi får en konkret henvendelse om it-systemer til offentlige indkøb, siger Kim Marquart.

Steen Gede understreger, at den offentlige indkøbsportal uanset udfaldet af forhandlingerne vil blive drevet videre i nogle måneder frem, indtil kunderne har fundet andre muligheder eller der er fundet en overtagelsespartner.

- Så der er ingen, som kommer i klemme. Vi har valgt at erklære likvidering, mens vi stadig har penge i kassen, så vi kan svare enhver sit, siger Steen Gede.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere