Artikel top billede

(Foto: kaptnali / kaptnali)

Centrale offentlige myndigheder får hug i ny rapport: Er ikke godt nok beskyttet mod ransomware

Flere af landets helt centrale myndigheder er et let bytte under et cyberangreb. Beskyttelsen mod den aktuelle fare er ikke god nok, konkluderer Rigsrevisionen i en ny rapport.

Det er måske strengt at sige, at det er som at score uden målmand på, men Rigsrevisionen er ikke pæn i tonen overfor en række helt centrale danske myndigheder, når det kommer til at beskytte sig mod ransomware. 

Det drejer sig om Sundhedsdatastyrelsens, Udenrigsministeriets, Banedanmarks og Beredskabsstyrelsens, som Rigsrevisionen kigger nærmere på i en ny rapport

Læs om angrebet på Mærsk her: Petya-angrebet har åbnet nye muligheder for A.P. Møller-Mærsk: "Der er meget få forretninger på vores størrelse og alder, der har et it-landskab, der kun er seks måneder gammelt. Det er i høj grad standardiseret og splinternyt"

Rigsrevisionen har undersøgt, om de fire myndigheder har implementeret 20 almindelige tiltag i  beskyttelsen mod de farlige angreb, men resultatet er nedslående. 

"Rigsrevisionen vurderer, at de fire institutioner ikke har en tilfredsstillende beskyttelse mod ransomwareangreb. Undersøgelsen viser, at alle institutionerne mangler at opfylde flere almindelige tiltag, som beskytter mod ransomware," konkluderer rapporten. 

Rapporten peger på, at en række tiltag ikke er gennemført, og det udsætter i sidste ende myndighederne for en større trussel. 

"For det første er institutionernes forebyggelse af ransomwareangreb, der omfatter både ydre og indre tiltag, ikke tilstrækkelig," konkluderer rapporten og der skrives videre:

"For det andet har ledelsen i tre af institutionerne ikke  tilstrækkeligt fokus på truslen fra ransomwareangreb. For det tredje har tre af institutionerne ikke i tilstrækkelig grad reaktive tiltag, der kan sikre, at institutionerne kan genetablere normal drift, efter de er blevet ramt af et ransomwareangreb."

Alle fire myndigheder har oplyst, at de nu arbejder med at forbedre sikkerheden, og det seneste års arbejde finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Læs mere om ransomware her: Dansk fjernvarme-firma blev lagt ned af ransomware, men nægtede at betale: "Vi vil ikke spille det spil"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere