Mondosoft venter på konkurrenternes død

Mondosoft fik et langt svagere resultat i 2003 end året før, men havde ikke forventet andet. CMS-markedet har trods omfattende dotcom-død fortsat for mange aktører til at kunne tjene penge. Dermed er der dømt udholdenhedskonkurrence for det danske søgeteknologiselskab.

Selv om CMS-markedet allerede er blevet voldsomt konsolideret, er der fortsat for mange spillere på markedet til at der for alvor kan tjenes penge.

Det tager Mondosoft konsekvensen af og sætter forventningerne til indtjeningen lavt, mens man venter på, at endnu flere konkurrenter forsvinder fra markedet.

- Det er en udholdenheds-konkurrence, som mange allerede er stået af på. For halvandet år siden havde vi 200 konkurrenter. Nu nævner Gartner Group en liste på 18 virksomheder, som har en betydende andel af markedet. Det er dotcom-døden, der har svunget leen, siger Laust Søndergaard, adminstrerende direktør i Mondosoft.

Har fundet allierede

Mondosoft har allieret sig med en lang række Microsoft-partnere i hele verden, som er med til at sælge produkterne som kan bruges til at holde styr på brugeradfærd på websteder, i databaser og på intranet og dermed hjælpe virksomheder med at optimere deres information.

Virksomheden fik 250 nye kunder i 2003 til sine søgerelaterede teknologier, men selskabet vil ikke røbe, hvorvidt det har afspejlet sig i en meget større omsætning.

Den stærke konkurrence får nemlig selskabet til at forbeholde sig retten til at holde omsætningstallene hemmelige.

Laust Søndergaard påpeger dog selv, at lave priser er en af selskabets forcer, og dermed skal der også flere kunder i kartoteket, før investorernes store indskud i Mondosoft begynder at give afkast.

Mondosoft A/S Årsregnskab
Millioner kroner20032002
Nettoindtjening23,720,4
Bruttoresultat19,720,4
Resultat før skat 0,583,4
Resultat0,563,4
Egenkapital15,414,8
Antal ansatte2626
Ved begyndelsen af sidste år var investeringen fra blandt andet Mikael Konnerup-selskabet Dico, Gilde IT Fund og Kommunernes Landsforening nået op på 180 millioner kroner.

Ingen penge ruller ind i år

Det bliver dog heller ikke i 2004, at pengene begynder at rulle ind, forventer Laust Søndergaard.

- Vi skal have en vækst på omkring 25 procent i nettoomsætningen, men vi skal heller ikke have et stort resultat i år , siger Laust Søndergaard.

Mondosoft peger også på den svage dollar på det vigtige amerikanske marked som en medvirkende grund til det beskedne resultat på en halv million kroner, der dog noterer sig, at 2003-resultatet var inden for 100.000 kroner af det forventede.

Samtidig er det danske selskab fortrinsvis et udviklingsselskab, og udvikling er der også blevet lagt mange kræfter i sidste år.

Det amerikanske datterselskab med 12 ansatte er til gengæld salgs-orienteret, og det kan endnu ikke leve op til det danske moderselskabs skrappe krav om at sende penge tilbage til hjemlandet.

Derfor skylder amerikanerne efterhånden 43 millioner kroner i form af negativ egenkapital. Laust Søndergaard påpeger dog, at selskabet har overskud på driften.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis