Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Beskyldninger om aftalt spil efter NNIT vandt milliardordre / LinkedIn og din smartphone belaster din evne til at multitaske og bevare overblikket / Ny skabelon skal hjælpe virksomheder og myndigheder med at blive klar GDPR

Morgen-briefing: Beskyldninger om aftalt spil efter NNIT vandt milliardordre / LinkedIn og din smartphone belaster din evne til at multitaske og bevare overblikket / Ny skabelon skal hjælpe virksomheder og myndigheder med at blive klar GDPR

Godmorgen. Her mandagens hurtige it-nyhedsoverblik fra Computerworld.

Beskyldninger om aftalt spil efter NNIT vandt milliardordre

En af NNIT’s og Epics konkurrenter til den store milliardordre om Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland beskyldte efterfølgende vinderne og regionen for aftalt spil. Det skriver Politiken på baggrund af en aktindsigt i forløbet efter ordren, der blev afgivet i 2013. Historien er refereret i Børsen.

Konkurrenten Cerners klage over aftalt spil byggede på, at Region Hovedstadens it-direktør indtil 2011, Jan Kold, havde fået job hos NNIT, og at han havde direkte adgang til regionens programchef for Sundhedsplatformen og tidligere kollega, Claus Balslev.

Både Jan Kold og Claus Balslev arbejder nu hos NNIT. De afviser over for Politiken, at de på nogen måde har givet deres arbejdsgiver en fordel i forbindelse med ordren. Politiken skriver, at sagen blev lukket ved et forlig i 2014.

Cerner klagede også over, at NNIT/Epic-projektet var 200 millioner kroner dyrere, men at det alligevel blev udpeget som det mest fordelagtige.

Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden, siger til Politiken, at det i forløbet forud for ordren står klart, at funktionalitet og implementering er vigtigere end pris.

LinkedIn og din smartphone belaster din evne til at multitaske og bevare overblikket

Mange danske virksomhedsledere har problemer med at holde fokus på det vigtigste af frygt for at gå glip af noget vigtigt, skriver Børsen.

Morten Barsballe Nielsen, erhvervsdirektør i Sydbank, peger på, at lederne “kæmper med at undgå, at de kommer til at gå rundt i en konstant boble af daglige gøremål og dilemmaer, hvor de ikke holder fokus på det vigtigste”
Han siger, at sociale medier konstant spyr nye informationer ud, som lederne mener, de bør holde øje med for at undgå at blive disruptet.

Hjerneforskeren Thomas Z. Ramsøy siger til Børsen, at lederne - og alle vi andre - belaster vores arbejdshukommelse ekstra hårdt i denne tid, og det betyder, at vi faktisk er blevet dårligere til at multitaske. Vi kan i snit holde gang i fem-seks opgaver ad gangen, men smartphones og elektroniske beskeder lægger nærmest på forhånd beslag på nogle af dem.

Hjernen begynder faktisk allerede at prøve at forudsige, hvad der venter, i det øjeblik, vi fisker telefonen op ad lommen.

"Du bliver ringere til at løse mere komplekse opgaver, og det fjerner din evne til at gå i dybden. Så dine løsninger bliver mere kortsigtede, mindre rationelle og mere styret af mavefornemmelse," siger Thomas Z. Ramsøy til Børsen.

Ny skabelon skal hjælpe virksomheder og myndigheder med at blive klar GDPR

Datatilsynet har udarbejdet en ny skabelon, der skal gøre det lettere at indgå såkaldte databehandleraftaler, der lever op til kravene i forordningen om GDPR.

Hvis en privat virksomhed for eksempel bruger en ekstern leverandør til at holde styr på sine kundeinformationer, er det et krav, at de to virksomheder indgår en skriftlig aftale om, hvordan leverandøren må behandle virksomhedens oplysninger.

"For at hjælpe myndigheder og virksomheder med at leve op til reglerne har vi nu lavet en skabelon til en standard-databehandleraftale, som overholder minimumskravene i forordningen. Det er et værktøj, vi stiller til rådighed for de dataansvarlige, så de får et konkret bud på, hvordan en databehandleraftale kan se ud," siger Datatilsynets direktør Cristina Angela Gulisano.

Ud over selve skabelonen offentliggør Datatilsynet også en følgetekst, der forklarer, hvordan skabelonen kan anvendes.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere