Artikel top billede

It-giganterne storsatser på stemme-løsninger - nu handler kapløbet (heldigvis) om at understøtte nye sprog

Det kniber med understøttelsen af dansk i de stemmebaserede løsninger fra it-giganterne. Men nu har selskaberne for alvor fokus på at lære flere sprog.

Stemmebaserede løsninger er blevet kaldt et nyt paradigme inden for it, fordi de er med til at ændre måden, vi interagerer med computere på - om det så er på fabrikken, i bilen eller i dagligstuen.

Der findes allerede i dag en række stemme-assistenter på markedet, heriblandt er de mest kendte Apples Siri, Googles Now/Assistant, Microsofts Cortana og Amazons Alexa.

Det smarte ved de løsninger er, at man kan stille spørgsmål til computeren i form af eksempelvis en smartphone eller en højtaler og give den utallige kommandoer med stemmen.

Som vi tidligere har skrevet, så er det dog ikke muligheder, som danskerne for alvor har i dag - i hvert fald ikke, hvis de helst taler dansk. Det er nemlig kun Apples Siri, der understøtter dansk.

Svært med de mindre sprog

Det er en udfordring med de mindre sprog, har Julien Simon, ekspert i kunstig intelligens hos AWS, tidligere forklaret til Computerworld.

”Du har brug for et stort datasæt. Sprog er en kompliceret sag. Du skal på en korrekt måde kunne forstå, hvad en person siger, så du har brug for en masse prøver.”

”Vi har alle sammen forskellige stemmer, og mænd og kvinder og børn har også meget forskellige stemmer, så det hele handler om datasættet,” forklarede Julien Simon.

Læs mere: Nye brugergrænseflader gør brug af din stemme - men det danske sprog droppes: Derfor springer it-giganterne Danmark over

Kapløb om at understøtte nye sprog

Meget tyder dog på, at langt flere sprog i de kommende år kommer til at blive understøttet i de stemmebaserede løsninger.

Det skriver analysefirmaet ABI Research. I analysen fremgår det, at Amazon er den førende spiller med sin Alexa-platform, men at netop den manglende understøttelse af en række sprog gør det muligt for andre spillere at nuppe kunder.

“Amazon ligger i øjeblikket i spidsen, når det kommer til smart home voice control device shipments og med bredden i partnerskaberne, der bringer Alexa-platformen ud til et et endnu bredere udvalg af smart home devices og applikationer.”

“Men både Google og Apple udvider deres mobile device voice control platforme til også at omfatte det smarte hjem, og de har begge den eksisterende brugerbase, en vidensbase, og en solid regional sprogunderstøttelse, der kan skubbe Amazon ud af ringen.”

“Understøttelse af mange sprog bliver nu en nøglefunktion, og Apple efterfulgt af Google er som udfordrerer i en god position til at føre an med innovation i sprog.”

ABI Research skriver, at markedet hidtil har været domineret af platforme, der primært understøtter engelsk, men at alle de store spillere - Amazon, Apple og Google - nu satser på at udvide med understøttelse af flere sprog.

I dette kapløb fører Apple klart. Selskabets Siri understøtter nemlig allerede i dag 36 lande og 21 sprog.

Læs også:

Nye brugergrænseflader gør brug af din stemme - men det danske sprog droppes: Derfor springer it-giganterne Danmark over

Helt nye brugergrænseflader på fremmarch: Stiller meget store krav til dig som softwareudvikler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere