Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Interpol på jagt efter danskere for bitcoin-svindel / Dansk IT skal have ny formand / Apple: Ja, HomePod efterlader en hvid ring under sig

Interpol på jagt efter danskere for bitcoin-svindel. Dansk IT skal have ny formand. Apple: Ja, HomePod efterlader en hvid ring under sig. Stor vækst i salget af ‘smart home’-devices i Danmark. Ciscos kvartals-omsætning vokser for første gang i to år. Millioner til danske Yourpay.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne fredag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Interpol på jagt efter danskere for bitcoin-svindel

Interpol efterforsker flere danskere, som menes at være involveret i et stort bitcoin-svindelnummer med navnet ‘Optioment.’

Efterforskningen er ifølge Bloomberg blevet sat i værk på anmodning af østrigsk politi, der har modtaget flere hundrede anmeldelser i sagen. 

Ifølge tyske ‘Die Presse’ kan mere end 10.000 personer være blevet snydt og franarret op til 12.000 bitcoin.

Det østrigske politi har anmodet Interpol om at ‘efterforske mistænkte i Danmark, Letland og Tyskland. Ingen er blevet anholdt,” skriver Bloomberg.

Dansk IT skal have ny formand

Dansk IT’s formand, Carsten Nørgaard, stopper som formand, når organisationen holder generalforsamling 28. februar, da han her har siddet som formand i den maksimalt tilladte periode, nemlig to perioder á tre år.

Det meddeler Dansk IT i denne pressemeddelelse.

Et af organisationens bestyrelsesmedlemmer, Lisa Herold Ferbing, har nu meldt sit kandidatur. Hun er i dag formand for DJØF, men stopper på denne post til marts.

Hun har været medlem af Dansk IT siden slutningen af 1980’erne. Dansk IT meddeler, at hun ‘ønsker, at Dansk IT skal udvikle sig som en forening, der binder mange forskellige fagprofessionelle sammen, og hvor man kan sætte it-faglighed i spil overfor andre it-professionelle, organisationer og politikere.’

Dansk IT oplyser ikke, om der er flere kandidater til posten som bestyrelsesformand. Formanden vælges af bestyrelsen efter generalforsamlingen.

Apple: Ja, HomePod efterlader en hvid ring under sig

Den er gal med Apples nye home-device, HomePod, som selskabet lancerede for kort tid siden som et modsvar til ikke mindst Google Home og Amazon Alexa.

Den lille HomePod - der er væsentligt dyrere end de to rivalers home-devices - ser nemlig ud til at efterlade en hvid ring under sig, skriver Cnet.

Apple erkender, at det er ‘udbredt problem’ med højttalere i silikone-hylster.

Læs også: Apples HomePod ankommer sent til festen: Kan den blive Apples svar på fiaskoen Microsoft Zune?

Stor vækst i salget af ‘smart home’-devices i Danmark

Der er rigtig godt gang t i salget af såkaldte ‘smart home’-teknologier herhjemme, lyder det fra onlinebutikken Proshop.

Selskabet meddeler, at det i fjerde kvartal 10-doblede salget af ‘smart home’-udstyr i forhold til samme kvartal et år tidligere.

“Det er først og fremmest salget af smart belysning, intelligent strømstyring og varmeregulering, der boomer,” lyder det fra Proshop.

Især har intelligent belysning været med til at bane vejen for mange danskere. “Philips Hue-pærer er den klart mest populære vare, når det handler om smarte hjem,” lyder det fra Proshop.

Ciscos kvartals-omsætning vokser for første gang i to år

Nedturen er måske ved at være slut for Cisco. I hvert fald er selskabets omsætning for andet regnskabskvartal steget med 2,7 procent i forhold til det tilsvarende kvartal et år tidligere. 

Selv om det må betegnes som en beskeden vækst, er det første gang i mere end to år, at Ciscos omsætning vokser. 

Selskabet har i flere år været i gang med at omlægge forretningen fra et ensidigt hardware-fokus til nu at handle om software-forretning.

Selskabets bundlinie er dog fortsat flammende rødt. Nettoresultatet i kvartalet landede på minus 8,8 milliarder dollar. Et år tidligere fik Cisco et overskud på 2,3 milliarder dollar. Underskuddet skyldes blandt andet et skattesmæk som følge af Donald Trumps skattereform.

Millioner til danske Yourpay

Den danske fintech-virksomhed Yourpay har landet en ‘tocifret millioninvestering og tager kampen op mod markedsgiganter,’ lyder det fra selskabet. 

Pengene kommer fra Nordica Capital Partners og skal investeres i udviklingen af selskabets produkter

”Den nye kapitalindsprøjtning gør det muligt at tænke større, og forsætte vækstplanen, der revolutionerer det europæiske samfund. Med den nuværende udvikling skal betaling indenfor en overskuelig fremtid være noget som automatisk sker. Det er eksempelvis automatisk betaling, når du tanker din bil,” lyder det fra direktør og stifter Mathias Gajhede.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren