Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Hiper håber på mere ensartede priser hos et opsplittet TDC - og mere offentlig regulering / Targit har besluttet sig for en ny CTO / TDC etablerer IoT-netværk over hele landet

Morgen-briefing: Hiper håber på mere ensartede priser hos et opsplittet TDC - og mere offentlig regulering / Targit har besluttet sig for en ny CTO / TDC etablerer IoT-netværk over hele landet / Bitcoinmining truer Islands energiforsyning / Japanske teknologiselskaber går sammen om at beskytte biler mod hackere

Godmorgen fra Computerworld. Her torsdagens hurtige it-nyhedsoverblik.

Hiper håber på mere ensartede priser hos et opsplittet TDC - og mere offentlig regulering

Hiper, der sælger internetadgang via TDC’s netværk, har store forhåbninger til de nye TDC-ejeres planer om at splitte selskabet op.

Til Børsen siger Hiper-direktør Stig Myken, at et rent engros-selskab, der sælger adgang til infrastrukturen, efter hans vurdering vil føre til mere ensartede priser og vilkår og en mere transparent prisstruktur.

"Der er ingen tvivl om, at TDC i dag ser det sådan, at jo mere, der bliver solgt på wholesale, des mere går det ud over deres egen detailforretning. Men det vil en ren wholesale-operatør jo ikke gøre. Så vil vi alle være enige om, at det eneste, det gælder om – det er at få flest mulig forbindelser aktiveret, så der sidder en kunde ude i den anden ende," siger Stig Myken til Børsen.

Han mener også, at der vil blive behov offentlig regulering af priserne i tre-fem år hos det nye engrosselskab, da det vil få en dominerende position.

Targit har besluttet sig for en ny CTO

Michael Holmberg Andersen bliver Targits nye chief technology officer. Han kender jobbet godt, for han har været konstitueret CTO siden december 2017.

Michael Holmberg Andersen var før jobbet hos Targit ansat som executive vice president i softwareudvikling i KMD’s Software Center. Inden KMD var han 15 år i ledelsen hos SimCorp, hvor han som senior vice president havde ansvaret for produktudviklingen og produktledelsen i Sverige og Finland.

TDC etablerer IoT-netværk over hele landet

Danskerne og virksomhederne skal have mere gavn af Internet Of Things, mener TDC, som er i sving med at etablere et landsdækkende IoT-netværk direkte på sit eksisterende mobilnetværk, såkaldt Narrow Band IoT (NB-IoT). Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

“Når vi aktiverer det,, vil danskere og virksomheder kunne bruge IoT-enheder alle steder – og selv mobile IoT-enheder som biler eller personligt sundhedsudstyr vil problemfrit kunne bruges landet over, forklarer Marina Lønning, der er koncerndirektør i TDC Erhverv.

I TDC Erhverv har man allerede lavet IoT- og Smart City-løsninger igennem en årrække. TDC Erhverv har blandt andet testet trafikløsninger, luftkvalitetssensorer, intelligente skraldespande, smarte elmålere og bærbart sundhedsudstyr med forskellige partnere.

TDC har allerede dækket Storkøbenhavn, og nu er turen kommet til resten af landet. TDC planlægger landsdækkende udrulning i løbet af 2018 i takt med, at partnere er klar til at tage IoT-netværket i brug.

Bitcoinmining truer Islands energiforsyning

Energi er billig på Island, og det har fået bitcoinminers til at valfarte til landet i et omfang, der truer landets energiforsyning, skriver Ritzau Finans med svenske Dagens Industri som kilde.

Det islandske energiselskab HS Orka har regnet sig frem til, at de annoncerede datamining-projekter vil forbruge 840 gigawatt-timer. De islandske husstande bruger til sammenligning 700 gigawatt-timer om året.

Japanske teknologiselskaber går sammen om at beskytte biler mod hackere

Panasonic og Trend Micro - begge fra Japan - går sammen om at udvikle et komplet cloudbaseret sikkerhedssystem, som skal beskytte selvkørende biler og biler med netadgang mod hackere. Systemet forventes klar efter 2020.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere