Artikel top billede

Microsoft frigiver avancerede sikkerhedsfunktioner fra Windows 10: Kan nu bruges i Windows 7 og 8.1

Microsoft vil have virksomheder til at opgradere til Windows 10. Alligevel bliver Windows Defender Advanced Threat Protection nu tilgængelig i ældre versioner af styresystemet.

Omkring halvdelen af alle Windows-brugere kører stadig version 7 eller 8.1, og efter at Microsoft selv advarede om dårlig sikkerhed i Windows 7 sidste år, smider Redmond-giganten nu en livline til de mange brugere.

Til sommer bliver Windows Defender Advanced Threat Protection nemlig tilgængelig for Windows 7- og 8.1-brugere, der dermed får glæde af den endpoint-beskyttelse og cloud-funktionalitet, der hidtil har været forbeholdt Windows 10.

Det er dog en stakket frist, da supporten til Windows 7 udløber endegyldigt om to år, men indtil da vil Microsoft altså give brugerne glæde af sikkerhed på niveau med Windows 10.

“Vi vil give brugerne den bedst mulige sikkerhed på vej mod Windows 10 indtil supporten til Windows 7 udløber i januar 2020,” hedder det i et blogindlæg fra Microsoft.

Beslutningen er umiddelbart overraskende, da Microsoft gerne vil have alle kunder over på Windows 10 - og et af de bedste argumenter for at opgradere er netop sikkerheden.

Men Microsoft har tilsyneladende prioriteret at få flere ombord i sin cloud-tjeneste i første omgang.

Microsoft har gennem det seneste års tid øget indsatsen på sikkerhedsområdet markant, hvilket sidste år fik sikkerhedsfirmaet Kaspersky Lab til at klage til EU-kommissionen samt konkurrencemyndigheder i både Tyskland og Rusland.

Den sag er dog siden blevet droppet.

Læs også: Microsoft springer ud som sikkerhedsselskab: Derfor kan ny løsning få stor betydning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere