Artikel top billede

Google har på et år solgt færre Pixel-smartphones end Apple har solgt iPhones på en uge

Googles Pixel 2-telefoner blev skamrost som nogle af de bedste Android-telefoner på markedet. Men rosen har ikke ført til skyhøje salgstal. For at sige det mildt.

Googles egenproducerede Pixel-telefoner er siden den første lancering i 2016 blevet rost for at være nogle af de bedste Android-telefoner på markedet.

Alligevel har Google, et af verdens største selskaber og fader til Android-systemet, ikke formået at rykke magtbalancen på smartphone-markedet.

Ifølge IDC solgte Google i hele 2017 knap 3,9 millioner Pixel-telefoner, Pixel, Pixel XL, Pixel 2 og Pixel 2 XL, hvilket er forsvindende lidt i havet af 1,5 milliarder solgte smartphones på globalt plan.

Eller sagt på en anden måde: Google solgte færre smartphones i hele 2017, end hvad Apple sælger på en uge.

Det er dog ikke uventet.

Google har bevidst kun valgt at sælge sine Pixel-telefoner i engelsk, spansk, tysk, og fransk-talende lande med særligt fokus på det amerikanske marked på grund af den særlige integration af sin Google Assistant.

Google oplevede ligeledes dårlig presseomtale på grund af mindre gode skærme på sin Pixel 2 XL-modeller op til julehandlen.

Dog er salget i vækst.

I USA har Google opnået en markedsandel på 2,8 procent (mod 1,8 procent sidste år), og opkøbet af HTC’s smartphone-designafdeling for 6,2 milliarder kroner vidner om, at Google tager sin hardwaredrøm alvorligt.

Ligeledes forlyder det, at Google Assistant bliver mere integreret i selve Android-systemet i den kommende Android 9.0 (Android P), hvilket måske kunne indikere, at Google Assistant snart vil kunne forstå dansk, og at vi dermed vil kunne se Pixel-telefoner i Danmark.

Læs også: Android skifter udseende i næste store opdatering og omfavner forhadt iPhone X-design 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere