Artikel top billede

Nye APU'er fra AMD samler processor og grafikkort i en chip - og er overraskende kraftige

AMD har lanceret to nye Ryzen APU’er - en chip med både en CPU og en GPU indbygget. Og hvis du overvejer at bygge en billig, men stadig potent computer til spil, bør du læse med her

Kan man spille computer på en computer uden grafikkort?

Mange vil nok sige nej og med god grund.

Bærbare computere har eksempelvis længe været udstyret med Intels indbyggede “Intel HD Graphic”-chip, hvis ydeevne har været grundlaget for jokes i gaming-fællesskabet.

Nu har Intels ærkerival AMD dog lanceret sin nye Ryzen APU'er: En enkelt chip med både en Ryzen CPU og grafikkerner fra AMD’s seneste Vega-familie.

De to modeller er Ryzen 5 2400G og Ryzen 3 2200G, hvoraf Ryzen 5 2400G er den kraftigste.

Begge byder på den næsten samme processor-mæssige ydeevne som en tilsvarende Ryzen 3 og 5-processor, men magien ligger i Vega-kernerne. Ryzen 5 2400G har eksempelvis 11 Vega-kerner i sig.

Imens vi endnu ikke har haft mulighed for at få fingrene i de nye processorer, så har vores amerikanske søstermedie, PCworld.com, testet de to processorer af, og der er så absolut noget at glæde sig over.

For en dybdegående gennemgang af de to nye Ryzen APU’er, vil vi anbefale at læse PCworld.coms anmeldelse, men herunder får du en kort gennemgang.

Vild pris - imponerende ydeevne

I en direkte sammenligning med en tilsvarende Intel i3-processor yder en Ryzen 3 2200G knap 142 procent bedre i 3DMark Firestrike, 154 procent bedre i 3DMark Time Spy - begge benchmarkprogrammer - og hele 202 procent bedre i spillet Rainbow Six Siege.

Og så endda til en meget fordelagtig pris:

Ryzen 3 2200G koser 799 kroner.

Ryzen 5 2400G koster 1.299 kroner.

De to nye APU’er vil kunne agere som grafisk motor i små og billige gaming-computere til dem, der enten ikke har brug for flere kræfter, eller som ikke vil betale de høje priser for et dedikeret grafikkort.

Priserne er skruet meget højt op for tiden på grund af krypto-minere, der benytter sig af grafikkort til at udvinde krypto-valuta.

Tanken kunne være, at du i dag køber en Ryzen 5 2400G og senere opgraderer med et grafikkort, når priserne igen er blevet mere almindelige.

Eksempelvis yder Ryzen 5 2400G på niveau med en Ryzen 5 1600 sammen med et ældre Radeon RX 550-grafikkort. En sådan kombination koster 2.000 kroner eller mere. En Ryzen 5 2400G koster 1.299 kroner.

Læs også: Test af AMD's nye Ryzen-processor: AMD er tilbage - og slår Intel

Faktisk klarer den nye Ryzen 5 2400G sig bedre i et spil som Rainbow Six end løsningen med RX 550-grafikkortet.

Generelt imponerer APU’en ovre hos PCworld.com.

Nej det tilbyder ikke den samme hastighed og ydeevne som en løsning med et nyere, dedikeret grafikkort, men til prisen får du imponerende meget juice.

Du kan for eksempel godt kunne spille et spil som Rise of the Tomb Raider ved 720p-opløsning ved helt op til 51 fps. Det er imponerende for en integreret løsning.

Ryzen 5 2400G kunne endda opnå knap 30 gps i et spil som Crysis, der godt nok er et gammelt spil, men som stadigvæk er et ret krævende spil grundet sin flotte grafik.

Konklusion

Pcworld går så langt at sige, at det er den første integrerede GPU/CPU-løsning, der for alvor holder, hvad den lover.

Hvis du leder efter hardware til en billig gamer-computer, så vil du komme langt med en af de nye APU’er fra Ryzen.

Læs også: Test af AMD Ryzen 3: Fabelagtig processor til de prisbevidste




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere