Opdateres: De danske pensionskunder PFA, PKA ATP og den australske investeringsbank Macquarie Infrastructure hæver nu prisen på TDC.
Konsortiet sætter økonomisk trumf på og hæver prisen på TDC fra 48 kroner pr aktie til 50,25 kroner pr. aktie.
Det tilbud er så godt, at TDC' bestyrelsesformand nu anbefaler aktionærerne at takke ja og indløse gevinsten på deres aktier.
“Efter grundig overvejelse af vores muligheder vurderer TDC’s bestyrelse, at Konsortiets Tilbud repræsenterer både den mest attraktive værdi og den højeste grad af sikkerhed for gennemførelse af transaktionen for TDC’s aktionærer. På den baggrund har vi besluttet at anbefale TDC’s aktionærer at acceptere Tilbuddet,” udtaler Pierre Danon, bestyrelsesformand for TDC og fortsætter:
"Vores vigtigste opgave er at sikre den højest mulige værdi for vores aktionærer"
Læs mere om dagens begivenheder her: BREAKING: Efter flere dages drama: TDC's milliardopkøb af MTG ryger i vasken
På baggrund af den udmelding tordner TDC-aktien i vejret med 12,5 procent som følge af, at investorerne vil have fingre i den gevinst, der altså kan være på vej ved et salg.
Telia kom kort på banen
Tidligere i dag blev ivrigt spekuleret i, hvorvidt svenske Telia kunne bruge usikkerheden om fusionen mellem TDC og MTG som afsæt til at blande sig og lægge deres eget bud på TDC.
Svenskerne har længe været rygtet som en oplagt køber af TDC, og mange har set TDC som et oplagt opkøbsemne for netop Telia.
Læs mere her: TDC-formand: Det vil være dårligt for Danmark at splitte TDC op
Det svenske medie Dagens Industri skrev tidligere på dagen på baggrund af anonyme kilder, at Telia var i dialog med TDC om et muligt bud.
Det rygte blev dog hurtigt lagt ned fra Telias side. Virksomheden skrev kort tid efter nyheden kom frem, at diskussionen om et evt køb af TDC var lukket.
"Vi har undersøgt forskellige muligheder, herunder en potentiel erhvervelse af TDC som led i den strategiske gennemgang af vores position i Danmark"
Dermed ser det ud til, at Telia heller ikke i denne omgang får held med at erhverve sig TDC, der tidligere på dagen også opgav den flot opsatte fusion med MTG.
Læs mere her: Utilfredse TDC-aktionører presser bestyrelsesformand: “Drop opkøbet af MTG og sælg TDC i stedet”
Aflyser milliardfusion
Det forhøjede bud kommer i forlængelse af en mildest talt dramatisk dag på Teglholmen, hvor TDC har sit hovedkvarter.
Mandag morgen startede med en udmelding fra MTG om, at man var blevet oplyst af TDC, at det danske teleselskab ikke ønskede at gennemføre fusionen.
Læs mere her: Få overblikket: Her er op og ned i balladen om TDC's fremtid
En melding som TDC med en fondsbørsmeddelelse hurtigt korrigerede med en melding om, at en aflysning af fusionen krævede et konkret tilbud om køb af alle selskabets aktier.
Det tilbud ligger så på TDC-bestyrelsens bord, og med den forhøjede pris på TDC, så vurderer bestyrelsen altså nu, at aktionærerne bør takke ja, og dermed sælge TDC til konsortiet med de danske pensionskasser i spidsen.
TDC understreger, at de to ting ikke er forenelige, hvilket vil sige, at der ikke bliver tale om både fusion og et opkøb fra pensionskassernes side. Derudover så er en overtagelse fra konsortiets side betinget af, at diverse myndighedsgodkendelser.
Computerworld følger sagen...
Læs mere om sagen her:
Ballet om TDC er åbnet: Fusionen med MTG er truet - hvem ender med at eje selskabet?
Pensionskasser forsøger at købe TDC for 38 milliarder kroner - men TDC siger blankt nej