Artikel top billede

Det her er ikke et billede af Googles kommende "konsol," men tværtimod et billede af en gammel Commodore 64.

Google kan være på vej med sin egen “spillekonsol”: Skal streame spil fra skyen

Google kan være på vej med et nyt projekt, der gør det muligt at streame spil direkte fra Googles gigantiske sky til dit fjernsyn.

Google har de sidste to år arbejdet på en form for spillekonsol, hvor du kan streame spil fra Googles sky.

Det skriver mediet The Information.

Angiveligt skulle Google være i færd med “project Yeti,” en tjeneste, der gør det muligt at streame spil direkte fra Googles sky for at blive vist på dit fjernsyn enten via Googles Chromecast-enheder eller via en Google-produceret konsol.

“Yeti”-tjenesten minder tilsyneladende om, hvad både Nvidia og Sony har gang i med tjenester som Nvidia Now og Playstation Now.

Via din enhed vælger du et spil, der styres med din controller over en stabil internetforbindelse og eksekveres på en server, der ligger inde med langt kraftigere hardware, end der sidder i de fleste gaming-computere.

Derefter sendes billedet tilbage i din skærm, uden nogle former for forsinkelser. Det er i hvert fald målet.

Udviklingen hos Google skulle ske under to hardware-chefer hos Google, Mario Queiroz og Mand Bakar, så en kommende hardware-lancering - skulle “Yeti-projektet” lykkes - er realistisk.

Læs også: Anmeldelse: Tre retro moderne oplevelser til konsol og PC

Kan skubbe til markedet

I slutningen af 2017 nåede skribenten her kort at prøve en lignende tjeneste fra det franske startup-selskab Blade.

Her kunne jeg streame det flotte Forza Motorsport 7 til en Razer Phone med helt op til 120 billeder i sekundet med alle grafiske indstillinger på højeste niveau via en server i Frankrig.

Det var imponerende, og hvis Googles lykkes med en lignende tjeneste, kan det betyde en kommende stærk konkurrence på konsolmarkedet, som Nintendo, Microsoft og Sony ellers har ejet.

Det kan også betyde, at man ikke behøver erhverve sig et svinedyrt grafikkort, der i øjeblikket presses af krypto-minere. 

Læs også: Valutaspekulanter rydder grafikkort-lagrene hos ProShop igen og igen: "Det er helt vanvittigt for tiden"

Det hører desuden med til historien, at Google for nylig har ansat Phil Harrison, der tidligere har arbejdet 15 år hos Sony Playstation og tre år hos Microsoft Xbox.

Læs også: Ny spil-konsol en kæmpesucces for Nintendo: Aktiekurs buldrer op til højeste niveau i otte år - konsol rives væk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren