Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Ballet om TDC er åbnet: Fusionen med MTG er truet - hvem ender med at eje selskabet?

ComputerViews: Med pensionskassernes milliard-tilbud på TDC er ballet om TDC åbnet. Det er nu et åbent spørgsmål, om fusionen med MTG overhovedet bliver til noget.

ComputerViews: Der florerer jævnligt rygter om, at selskaber er interesseret i at købe TDC. Nu er rygterne blevet helt konkrete med en række pensionkasser samt den australske investeringsbank Macquaries tilbud på 38,2 milliarder kroner for den danske telekoncern.

TDC’s bestyrelse har takket nej til tilbuddet fra pensionskasserne, men holder sig dog åben for videre dialog.

“TDC vil altid forblive åben ift. at overveje alternativer, som leverer den bedste værdiskabelse for aktionærerne fremadrettet,” som det lyder fra selskabet.

Disse ord betyder, at ballet om TDC nu er åbnet. Vi kan i den nærmeste fremtid forvente, at andre potentielle købere melder sig på banen med tilbud på TDC.

Der har gennem de senere år jævnligt floreret rygter om, at der var mulige opkøbere i farvandet.

Det gælder ikke mindst svenske Telia, der flere gange er blevet sat i forbindelse med TDC, men som indtil videre har afvist, at der skulle være noget om snakken. Prisen har været for høj, har det lydt.

For under en månede siden skrev den svenske erhvervsavis DI Digital imidlertid, at Telia (igen) skulle være interesseret i TDC.

Det kan du læse mere om her: Telia kan være på vej til at købe TDC

Tilbage til lommeregneren

Telia kan høste umiddelbare synergi-gevinster ved at slå sig sammen med TDC. Og det er sikkert, at svenskerne i disse minutter har fundet lommeregneren frem for igen at regne på, om de skal komme med et tilbud på TDC.

Det er også oplagt, at de pengestærke kapitalfonde vil benytte sig af anledningen til at rykke frem med tilbud på TDC.

TDC har som bekendt tidligere været ejet af kapitalfonde i form af konsortiet Nordic Telephone Company (NTC), der købte TDC i 2005, mens som trods en markant trimning af selskabet aldrig formåede at høste den ønskede gevinst.

Det ændrer dog ikke på, at kapitalfondenene i disse år i skarp konkurrence med hinanden hele tiden er på udkig efter nye investeringer i Danmark, og at deres pengekasser er proppet med penge. Hvem af dem, kan være interesserede?

TDC har sin egen plan

TDC’s bestyrelse har meldt klart ud, at den tror mest på TDC på ‘stand alone-basis,’ som selskabet formulerer det - altså som fortsat børsnoteret selskab - og ikke under ejerskab af enkelte selskaber eller organisationer.

Som ‘stand alone’-selskab kan selskabet sikre størst mulig værdiskabelse for aktionærerne, mener TDC-bestyrelsen.

Det er selvfølgelig et åbent spørgsmål, om det er tilfældet. Og som børsnoteret selskab er det som bekendt aktionærerne, der skal tage stilling til dette i den sidste ende.

Sikkert er det, at en eventuel gevinst af TDC’s ‘stand-alone’-plan ligger flere år ude i fremtiden (hvis den overhovedet vil opstå), mens aktionærerne kan tage en solid gevinst hjem her og nu ved at sige ja til pensionskasserne.

Et vigtigt element i TDC’s ‘stand alone’-plan er fusionen med TV3-ejeren MTG, som blev offentliggjort for kort tid siden.

Den kan du læse mere om her: TDC fusionerer med MTG's nordiske forretning i milliardhandel: TV3-ejere overtager 28 procent af TDC

Det er interessant, at TDC’s aktiekurs dykkede i kølvandet på nyheden om den planlagte fusion med MTG, mens nyheden om opkøbstilbuddet fra pensionskasserne har fået den til at stige kraftigt.

Det kan du læse mere om her: TDC-aktien buldrer i vejret efter opkøbs-tilbud

I dette ligger der et tydeligt signal fra markedet: Usikkerheden ved at vente i årevis bliver trumfet af udsigten til at hjemtage gevinsten her og nu og lade pensionskasserne - eller en anden købe - overtage selskabet.

Ballet om TDC er åbnet. Hvem ender som vinder? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Her er pensionskassernes plan med at købe TDC: Står klar til at investere massivt i mobil- og bredbånd

Pensionskasser forsøger at købe TDC for 38 milliarder kroner - men TDC siger blankt nej

TDC i kæmpe digital satsning: Opretter ny organisation med 500 medarbejdere - skal arbejde med it og digitale løsninger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere