Artikel top billede

Microsoft på vej til at rulle skrabede Windows 10 S ud - flere computere skal med på vognen

Windows 10 S var egentligt et våben mod Chromebooks, men Microsoft vil nu inkorporere den særlige og sikkerhedsmæssigt stærkere Windows-version i langt flere maskiner

Windows 10 S er en særlig version af Windows 10, der på samme måde som det gamle og skrottede Windows RT kun tillader, at man kan installere apps fra Microsofts egen Windows Store og altså ikke de klassiske exe-filer.

Det særlige styresystem er beregnet til mindre og skrabede pc’er, der skulle konkurrere med Googles Chromebooks.

Men nu tyder det på, at Microsoft vil udbrede S-versionen og samtidig integrere den dybere i Windows 10-familien.

Den anerkendte Microsoft-blogger og journalist Paul Thurrott skriver på baggrund af interne dokumenter fra Microsoft, at Windows 10 S skifter navn og funktion.

I stedet for at være en selvstændig version af Windows 10, vil Windows 10 S blive en tilstand for alle Windows 10-versioner.

Det betyder, at når du køber en ny computer, vil den i fremtiden starte med Windows 10 S - hvor udefrakommende .net/win32-programmer er blokeret af sikkerheds- og batterimæssige årsager, men hvor du ubesværet kan opgradere til den fulde Windows-version.

Læs også: [b]Ny Surface Laptop og Windows 10 S: Her er nyhederne fra Microsofts store event[/b]

Den opgradering vil ifølge Thurrott være gratis for Home-licenser, men vil koste 49 dollars - knap 300 kroner - ekstra fra Windows 10 Pro “S Mode” til Windows 10 Pro.

Thurrott fortæller også, at over 66 procent af brugere med en Windows 10 S-computer ikke har benyttet sig af muligheden for at opgradere systemet til en fuld Windows 10 Pro-licens, hvilket de fleste anmeldere inklusive os på Computerworld ellers foreslår.

Du kan læse vores test af Microsofts Surface Laptop med Windows 10 S her: Test af Surface Laptop: Småting fra at være den bedste Windows 10-bærbare nogensinde

Microsoft har ikke selv bekræftet historien, men hele S-rokaden kunne være et emne på den kommende Build-konference, der forventes at finde sted i de sene forårsmåneder.

Læs også: Første resultater klar: Sådan fungerer de nye ARM-pc’er med Windows 10




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer