Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: TDC-aftale åbner for fusion med Tele2 / Nationalbanken ser store muligheder i blockchain / S skælder ud over forbud mod internet ved eksaminer / TDC-aktien styrtdykker efter torsdagens fusionsnyhed

TDC-aftale åbner for fusion med Tele2. Nationalbanken ser store muligheder i blockchain. S skælder ud over forbud mod internet ved eksaminer. TDC-aktien styrtdykker efter torsdagens fusionsnyhed. Dømte Uber-chauffører anker kæmpe-bøder. Bitcoin dykker kraftigt. Tyskerne åbner monopol-undersøgelse mod Facebook og Google.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne fredag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

TDC-aftale åbner for fusion med Tele2

TDC's fusion med MTG Nordic - som parterne præsenterede torsdag morgen - åbner for yderligere ekspansionsplaner for TDC, siger TDC-direktør Pernille Erenbjerg ifølge Finans.

"Det åbner op for nogle strategiske muligheder på længere sigt, som kunne være en fusion med Tele2 og Com Hem. Men det kunne også være andre scenarier," siger hun ifølge mediet.

Netop Tele2 og Com Hem kommer til at stå som den anden store, nordiske mediekæmpe efter fusionen mellem TDC og MTG.

Nationalbanken ser store muligheder i blockchain

Nationalbanken er skeptisk over kryptovalutaer, men ser store muligheder i blochchain-teknologien, skriver Børsen.

"Vi kan se et stort potentiale i den underliggende teknologi, altså blockchain og andre søsterteknologier for fremtiden. En af de ting, vi kigger på, er, om teknologien bag kan bruges i forhold til cyberrisiko. På den korte bane er det det mest oplagte,” lyder det fra vicedirektør Karsten Biltoft i avisen.

Dermed lægger Nationalbanken sig i kølvandet på mange andre organisationer, der er begyndt at kigge nærmere på blockchain som en brugbar teknologi.

Læs også: Blockchain bliver den helt store killer app for supply chain i 2018: Mindre snyd, mindre spild - har nogen råd til at lade være?

S skælder ud over forbud mod internet ved eksaminer

Socialdemokraterne er ikke tilfredse med undervisningsminister Merete Riisagers (LA) besltuning om at begrænse folkeskole-elevernes adgang til internettet under eksaminer, skriver Folkeskolen.

Socialdemokraterne mener, at ministeren løber fra ‘en klokkeklar’ aftale i forligskredsen.

"Det her står fuldstændig for ministerens egen regning. Det er ikke det, vi blev enige om i forligskredsen. Der er ikke tale om en præcisering - der er tale om en ændring foretaget som bekendtgørelse uden om forligskredsen,” siger den socialdemokratsiek undervisningsordfører, Annette Lind, til bladet.

TDC-aktien styrtdykket efter torsdagens fusionsnyhed

TDC-aktien tog torsdag noget af en rutsjetur, efter selskabet torsdag morgen meddelte, at det fusioner med TV3-ejeren MTG’s nordiske selsakbet, MTG Nordic.

TDC betaler 2,5 milliarder kroner til MTG, der til gengæld overtager 28 procent af TDC.

Lige inden meldingen kostede en TDC-aktie lige under 40 kroner. Den droppede straks til 34 kroner, da meldingen kom - et fald på cirka 15 procent

Ved fondsbørsen lukning torsdag eftermiddag havde den rettet sig en smule til kurs 36,6, hvilket betød, at den iallt var droppet med 8,5 procent.

Med handlen vil TDC udstede 309.000 nye aktier.

Du kan læse mere om selve handlen her: TDC fusionerer med MTG's nordiske forretning i milliardhandel: TV3-ejere overtager 28 procent af TDC.

Dømte Uber-chauffører anker

De fire tidligere Uber-chauffører, der i januar blev idømt store bøder i landsretten, vil forsøge at få sagen for Højesteret, skriver Fagbladet 3F.

De fire blev i Københavns Byret idømt bøder på mellem 40.000 kroner og 486.500 kroner. De ankede, men Østre Landsret stadfæstede bøderne. 

Nu har de via deres advokat søgt Procesbevillingsnævnet om at komme i Højesteret, der jo kun tager sager, der kan danne præcedens.

De fire sager er blevet regnet for prøvesager, som skal bane vejen for sager mod yderligere 1.500 danske Uber-chauffører.

Læs også: Landsretten fastholder kæmpebøder til danske Uber-chauffører.

Bitcoin dykker kraftigt

Dampen er gået en hel af bitcoin-kursen siden de vilde opture for en måneds tid siden.

Torsdag faldt bitcoin-kursen med 11 procent og landede på det laveste niveau siden november, nemlig på 9.022 dollar.

Prisen toppede i december, da den rundede 20.000 dollar.

Som direkte følge af de vilde stigninger har Facebook nægtet at vise annoncer for kryptovalutaer, mens mange lande rumler med planer om regulering og forbud.

Tyskerne åbner monopol-undersøgelse mod Facebook og Google

Tysklands konkurrence-myndigheder vil i gang med at kigge Facebook og Google efter i kortene og åbner nu en undersøgelse af tilstanden på det tyske marked for online-annoncering.

Det sker på grund af udtalt bekymring fra mange annoncører og medievirksomheder over Facebooks og Googles ‘markante markedsposition,’ som det hedder.

“Et lille antal store virksomheder som Google og Facebook er dukket op og har vundet betydelige markedsandele,” siger chefen for den tyske konkurrence-myndighed Bundeskartellamt, Andreas Mundt.

Ifølge ham mener andre spillere, at de to amerikanske selskaber har opbygget ‘walled gardens’ omkring deres øko-systemer, som andre ikke kan komme ind i, men hvor de til gengæld skovler penge ind.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere