Artikel top billede

Du skal snart tage stilling til, om din nye smartphone skal understøtte 5G

De første 5G-smartphones vil snart ramme markedet, og herefter begynder det at gå stærkt med antallet af smartphones, der understøtter den nye netværksteknologi.

Det kan godt være, at det fortsat er 3G og 4G, der er standarden på mobilnetværk verden over.

Både smartphoneproducenter og netværksoperatører er dog i fuld gang med 5G-udviklingen, og faktisk går der ikke ret længe, før du som forbruger vil skulle tage stilling til, om din næste smartphone skal understøtte 5G.

Chipgiganten Qualcomm har tidligere meldt ud, at de første 5G-smartphones, 5G NR, vil ramme markedet allerede i sommeren 2019.

Herefter kommer det til at gå stærkt, og nu meddeler verdens største it-analysefirma, Gartner, at antallet af 5G-smartphones på det globale marked vil være ganske højt allerede om få år. 

“I 2021 vil ni procent af alle solgte smartphones understøtte 5G,” lyder det fra Gartner.

Læs også: Det bliver ekstremt dyrt at etablere 5G: Usikkert om man kan drive en sund forretning med 5G-udgifternes himmelflugt

Analysefirmaet vurderer, at smartphoneleverandørerne her i 2018 mest vil satse på blandt andet kunstig intelligens, nye brugergrænseflader og personlige, virtuelle assistenter. Der går dog ikke længe, før 5G også vil begynde at komme i fokus, når der skal kapres nye kunder.

“5G-telefonerne vil nå markedet i 2019, når man begynder udrulningen af 5G-netværk i udvalgte lande som USA og Sydkorea.”

"Overordnet set vil 5G være en signifikant drivkraft for video og streaming services, da det vil betyde hurtigere uplinks og understøtte nye applikationer til kunstig intelligens,” skriver Gartner.

5G-auktion i Danmark i år

Center for Tele under Energistyrelsen har tidligere oplyst til Computerworld, at det forventes, at der her i Danmark inden udgangen af 2018 vil blive afholdt auktion over de frekvenser, der blandt andet kan anvendes til 5G.

Læs også: Kæmpe forventninger til 5G i Danmark: Her er planerne for auktionen over 5G-licenserne

Mens de forbrugere, der køber en ny smartphone her i 2018, ikke behøver at tage stilling til, om smartphonen skal understøtte 5G, så vil det allerede næste år være et relevant spørgsmål, hvis man forestiller sig, at det er en smartphone der skal anvendes i et par år.

Det er dog ikke sådan, at teleselskaberne med et trylleslag kommer til at kunne levere et landsdækkende 5G-netværk. Det vil derimod være 4G, der er standarden i en del år frem - og så vil man så kunne anvende 5G primært i de større byer.

Der bliver ifølge Gartner i 2018 solgt omkring 1,9 milliarder mobiltelefoner på verdensplan. Heraf vil 87 procent være smartphones.

Læs også:

Fuld fart på 5G-udviklingen: Telegigant melder om markante fremskridt med 5G-netværk

Kæmpe forventninger til 5G i Danmark: Her er planerne for auktionen over 5G-licenserne

Danske teleselskaber advarer: 5G kan blive rigtigt dyrt i Danmark - kan vi overhovedet tjene penge på det?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere