Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: DA: Sænk lønkravene til udenlandske it-specialister / Digital vækstplan for Danmark præsenteres i dag / Mofibo og Storytel søger dansk landechef

DA: Sænk lønkravene til udenlandske it-specialister. Digital vækstplan for Danmark præsenteres i dag. Mofibo og Storytel søger dansk landechef. Danske Elearningforce solgt - får ny CEO. Dansk Erhverv: Bedre rammer for e-handel. Saxo Bank-chef: Kryptovalutaer bør reguleres nu.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne tirsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

DA: Sænk lønkravene til udenlandske it-specialister

Dansk Arbejdsgiverforening - DA - vil have regeringen til at indføre målrettede lempelser i lønkrav for udenlandske unge og it-specialister, skriver Børsen.

I dag skal personer fra lande uden for EU tjene mindst 418.000 kroner om året for at kunne arbejde i Danmark. Det bremser for mange medarbejdere, mener DA - ikke mindst it-folk, som der er stor mangel på.

For it-specialister over 30 år vil DA have sænket dette krav til 350.000 kroner om året.

For alle under 30 år vil DA have sænket kravet til 323.000 kroner i det første år, de er i landet. 

“Det går sådan set godt i Danmark. Det har det gjort et stykke tid. Hvis vi skal fortsætte med at have fremgang, kræver det, at virksomhederne har adgang til kvalificerede medarbejdere," siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i DA, til avisen.

Her påpeger Dansk Folkeparti iøvrigt, at DA ‘bare vil have noget billig arbejdskraft.’

Digital vækstplan for Danmark præsenteres i dag

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V, erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) præsenterer i dag klokken 13:00 regeringens længe ventede digitale vækstplan for Danmark.

Det kommer til at på Aarhus Universitets afdekling i Herning, hvor de tre ministre deltager i Disruptionrådet femte møde.

Planen hedder ‘Strategi for Danmarks digitale vækst’ og kommer til at rumme omkring 40 punkter inden blandt andet uddannelse, it-sikkerhed og erhvervslivet brug af digitale løsninger.

I alt vil regeringen investere en milliard kroner på disse initiativer.

Med i planerne er blandt andet etableringen af en ‘Digital Hub Denmark,’ som bliver en sammenslutning af virksomheder, det offentlige og en række uddannelsesinstitutioner. Hub’en kommer til at ligge i forlængelse af erhvervsminister Brian Mikkelsens (K) såkaldte teknologipagt.

Læs også: Nu kommer regeringens store it-plan

Mofibo og Storytel søger dansk landechef

Mobifo og Storytel er på jagt efter ny landechef for den danske forretning.

et jobopslag fremgår det, at selskabet leder efter en chef, der primært skal beskæftige sig med salg og marketing.

Mofibo er stiftet af den danske tele-iværksætter Morten Strunge, som for et par år siden solgte butikken til Storytel for et tre-cifret millionbeløb.

Det kan du læse mere om her: Onfone-stifter scorer kassen igen: Sælger Mofibo til svensk konkurrent for trecifret million-beløb.

Danske Elearningforce solgt - får ny CEO

Den danske Microsoft-partner Elearningforce International får ny direktør.

Selskabets stifter, Bjarne Mortensen, har nemlig valgt at trække sig et skridt tilbage. Han sælger nu sin ejerandel til investeringsselskabet Omni eLearning for et større to-cifret millionbeløb.

Samtidig stopper Bjarne Mortensen som administrerende direktør. Den post overtages nu af Lars Vestergaard, der tidligere har været salgsdirektør i selskabet, som har 36 medarbejdere og i fjor omsatte for cirka 30 millioner kroner.

Elearningsforce er specialiseret i undervisningsplatformen LMS365, som ifølge selskabet er ‘den eneste e-læringsløsning til Office 365 og Sharepoint.’

Dansk Erhverv: Bedre rammer for e-handel

I forbindelse med regeringens digitale plan i eftermiddag glæder Dansk Erhverv sig over, at planen indeholder bedre rammer for dansk e-handel.

Blandt andet vil planen indeholde nye muligheder for rådgivning på området, lyder det fra organisationen.

“Der er for eksempel forskelle i momsregler, forbrugerregler og produktsikkerhedsregler i de forskellige lande og det kan være uoverskueligt for en mindre virksomhed, at finde ud af, hvilke krav de skal leve op til, hvis de vil sælge til kunder i andre lande. Regeringen vil nu fjerne nogle af de sten på vejen, og det hilser vi varmt velkomment,” lyder det fra markedsdirektør Henrik Hyltoft, Dansk Erhverv.

Saxo Bank-chef: Kryptovalutaer bør reguleres nu

Det er på tide, at kryptovalutaerne bliver reguleret, mener Saxo Bank-stifter Kim Fournais i en kronik i Politiken.

"Der kan ikke være tvivl om, at potentialet for kryptovalutaer og især teknologien bag, Blockchain, er stort. Men det er på tide, vi ser igennem guldfeberen og går mere kritisk til værks," skriver Kim Fournais.

Han siger til Børsen, at handelsvilkår kan være uigennemskuelige og at gebyrer kan være høje og svære at gennenskue, mens både rente og risikoen er enorm.

Han foreslår, at der bliver kigget på krav til handelsvilkår, markedsføring, beskatning og lignende.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren