Artikel top billede

NNIT klar med årsregnskab: “Vi afslutter et turbulent 2017 med stærkt fjerde kvartal’

Det har været et turbulent år for NNIT, der nu er klar med den endelige opgørelse over året, hvor bundlinien er vokset minimalt, men hvor selskabet til gengæld har købt op og bygget nyt.

”Vi afslutter et turbulent 2017 med et stærkt fjerde kvartal, så nu går vi ind i 2018 med ro i maven. Efter et udfordrende tredje kvartal, er jeg glad for, at vi endte 2017 med høj overskudsgrad i fjerde kvartal.”

Sådan lyder det fra NNIT’s topchef, Per Kogut, som en kommentar til selskabets netop udsendte 2017-regnskab.

Det viser en vækst i omsætningen på 4,6 procent, mens bundlinien er vokset blot 0,4 procent i forhold til 2016.

Ifølge selskabet er omsætningen blevet påvirket af et forlig med regionernes datterselskab Amgros om levering af it-systemet Apoto. 

Uden dette forlig ville omsætningen være steget 5,5 procent, lyder det fra selskabet.

Voldgiftssagen kostede NNIT 33 millioner på driften.

Du kan læse mere om denne historie her: Voldgiftsag spænder ben for NNIT's vækst: “Forliget er lagt bag os, men det er da drønærgerligt, for det påvirker jo vores tal for tredje kvartal ganske dramatisk"

Datacenter og opkøbt

Året har ikke mindst været præget af NNIT’s opkøb af Scales, som er blandt selskabets allerstørste nogensinde, samt opførelsen af et nyt datacenter til 280 millioner kroner.

“Vækst gennem opkøb er nyt for NNIT, og vi forfølger også fortsat en organisk vækststrategi men er åbne for at nære væksten gennem lignende opkøb, når muligheden byder sig,” lyder det fra Per Kogut.

Du kan læse mere om Scales-købet her: Opkøbt af NNIT for en måned siden: Nu tikker million-ordre ind hos Scales

Selskabet meddeler iøvrigt, at det for tiden ansætter flere folk uden for Danmark end i Danmark.

“Samlet set er vi 1400 medarbejdere ansat i udlandet; i Kina har vi åbnet yderligere et kinesisk salgskontor i Shanghai; i Thailand har vi åbnet kontor, og vores base i Tjekkiet tæller nu flere end 20 nationaliteter,” lyder det fra selskabet.

Stadig dybt afhængig af Novo Nordisk

NNIT udspringer af Novo Nordisk-koncernen, som stadig er selskabets ubetinget største kunde.

Det har imidlertid længe været et mål for NNIT gradvist at frigøre sig fra den store afhængighed af denne enkelte, store kunde.

I forbindelse med årsregnskabet meddeler selskabet da også, at Novo Nordisks andel af omsætningen er faldende. Novo Nordisk står dog fortsat for 42,7 procent af NNIT’s omsætning.

I fjor var det 44,8 procent.

NNIT meddeler, at ordrebogen for 2018 lige nu indeholder ordrer for 2,2 milliarder kroner. Det er fire procent mere end på samme tidspunkt i fjor.

NNIT forventer, at 2018 vil byde på en vækst i nettoomsætningen på mellem fire og syv procent.

“Ordrebogen viser fortsat usikkerhed omkring væksten i omsætningen fra vores største kunde, som kan gå hen og påvirke 2018, men vi opfatter vores langsigtede mål på omsætningsvækst på fem procent som opnåeligt,” lyder det fra Per Kogut.

Du kan læse et større interview med Per Kogut på cw.dk senere på dagen.

Læs også:

Novo Nordisks betydning for NNIT's omsætning falder: "Vi fik jo en brat opvågning sidste sommer"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere