Artikel top billede

Danske elselskaber udfordrer TDC i kernemarked - men det bliver svært at tjene penge

TDC står over for nye konkurrenter i hovedstaden, men det kan blive svært for konkurrenterne, når TDC ejer al infrastruktur.

TDC bliver i 2018 udfordret af nye konkurrenter på det ellers sikre hjemmemarked i København og Nordsjælland.

En af konkurrenterne er el-selskabernes tv- og bredbåndsudbyder Waoo, der for alvor skal gøre et indtog på hovedstaden og kapre kunder fra TDC ved hjælp af lynhurtig bredbånd og tv via TDC's eget fibernet.

Men et sådan korstog kan vise sig at blive en bekostelig affære for Waoo og elselskaberne.

Det skriver Finans.

TDC ejer mere eller mindre al infrastruktur i den danske hovedstad og kan derfor styre markedet, hvilket går ud over forbrugerne.

Waoo vil forsøge at udfordre TDC med særlige intro-tilbud og rabatter på hurtige fiberforbindelser, der formodentligt ikke vil vende Waoos fem år lange underskud foreløbig, men Waoo forventer et positivt afkast på længere sigt.

Det bliver dog svært ved TDC siddende på infrastrukturen.

“Så længe TDC sidder på hele infrastrukturen, har andre selskaber ikke andet valg end at forsøge at udkonkurrere TDC på TDC’s egen infrastruktur. Det bliver en meget svær opgave," siger teleanalytiker fra Netplan, Michael Jensen, til Finans.

Læs også: Her er danskernes bredbåndsforbindelser: Fiber hitter - men kabelmodem og xDSL fylder stadig mest

Hovedstad er Udkantsdanmark

TDC købte i 2009 Dongs fibernet for 425 millioner kroner, men har siden da ladet kablerne ligge ubenyttet.

Grunden til dette er, at TDC allerede tjener godt på de københavnske kunder på de eksisterende kunder, som køber kabel-tv, og derfor er der ingen grund til at kannibalisere på sig selv, skriver Finans.

Derfor er København og Nordsjælland også langt tilbage med hensyn til udrulningen af fibernet og gigabit-forbindelser sammenlignet med eksempelvis Sønderjylland, hvor fibernet når en dækningsprocent på 85 procent. Den hedder 54 procent i Hovedstadsområdet.

Også andre fiber-selskaber forsøger sig i det københavnske. Det gælder eksempelvis selskabet SuperFiber.

Læs også: I dag lå der endnu et tilbud om fiber i min postkasse: 249 kroner om måneden for 1.000 Mbit - og gratis installation




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere