Artikel top billede

Dansk top-programmør med 277.000 følgere lukker for Twitter og Instagram: "En fantastisk uge"

David Heinemeier Hansson har stor succes med Ruby on Rails og også på de sociale medier, hvor han har flere hundrede tusinde følgere. Nu er han dog endnu et eksempel på en bruger, der vælger at tage en 'detox' fra de sociale medier.

David Heinemeier Hansson, der står bag Ruby on Rails, er en en af de danske it-profiler, der har absolut flest følgere på de sociale medier.

I skrivende stund har han 277.000 følgere på Twitter, hvor han plejer at være yderst aktiv med skarpe og provokerende tweets om alt fra politik til teknologi.

I den seneste uge har der dog været helt stille på David Heinemeier Hanssons Twitter-profil. Han har nemlig - trods sit store publikum på netop Twitter - valgt at tage en pause på én uge fra det populære sociale medie.

Dermed er han endnu et eksempel i rækken af folk, der stiller spørgsmål ved, om al den tid, der bliver brugt på sociale medier, nu også er brugt optimalt?

"Taking a one week detox from Twitter. See you next week!” lød det den 10. januar fra den danske top-programmør, der følges af softwareudviklere verden over.

"En fantastisk uge"

Den seneste uges detox har tilsyneladende været god for David Heinemeier Hansson, der netop har meddelt, at han nu igen er tilbage på det sociale medie. 

Hans seneste tweet lyder nemlig:

“What a wonderful Twitter (and Instagram) free week that was. Not only did I read more books, stayed more present, and unseated some muscle memory, but it was just outright relaxing. Like sitting on a deserted island with a damn mojito in hand watching the waves.”

Står bag Ruby on Rails

David Heinemeier Hansson står bag det populære open source framework Ruby on Rails, der anvendes af webudviklere. 

Samtidig er han forfatter og har blandt andet skrevet bøgerne Getting real, Rework og Remote. Rework har rundet 300.000 solgte eksemplarer.

Han kommer oprindeligt fra København, men forlod Danmark i 2005 Danmark og bor i dag i Chicago, ligesom han også opholder sig i Sydspanien en stor del af året.

Læs hele historien her:

Danske David Hansson skabte Ruby on Rails: Derfor blev det et globalt megahit

Hvordan gør du med sociale medier?

Der er formentlig mange andre brugere af sociale medier, der har prøvet det samme som David Heinemeier Hansson, men det er opsigtsvækkende, at han - med 277.000 følgere - vælger Twitter fra, omend kun i en enkelt uge.

Samtidig må man sige, at vi efterhånden ser lidt af en tendens med, at folk fravælger et eller flere af de sociale medier.

Mange vender så også tilbage igen, så helt ubrugelige er de sociale medier nok trods alt ikke.

David Heinemeier Hansson uddyber på Twitter, at han benyttede den Twitter-fri uge til også at undlade at læse kommentarer rundt omkring på internettet, og at han varmt kan anbefale at 'sætte massernes menings-kakofoni på mute.'

Deltag gerne i afstemningen herunder og uddyb eventuelt din stemme i debatten.

Læs også:

Danske David Hansson skabte Ruby on Rails: Derfor blev det et globalt megahit

Dansk top-programmør kører Le Mans: Derfor minder racerløb om programmering




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere