Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sparker endnu engang vedtagelsen af nye regler for de danske teleselskabernes overvågning af danskerne til hjørne.
I et brev til Folketingets Retsudvalg meddeler ministeren, at han tidligst vil stille forslag om indførelse af nye logningsregler til ‘næste folketingssamling’ - det vil sige tidligst i oktober 2019.
Du kan læse hans brev til retsudvalget her: Revision af reglerne om logning
Søren Pape Poulsen begrunder udskydelse med, at EU-Kommisionen endnu er klar med en række retningslinier for ‘hvordan medlemsstaterne [kan] fastsætte nationale logningsregler.’
Tele2-sagen
Det sker efter, at der i december 2016 faldt dom i den såkaldte Tele2-sag, hvor EU fastslog, at EU-lande ikke må tvinge teleselskaber til at over en kam at gemme oplysninger om brugernes telefon-samtaler og brug af internettet.
Dommen faldt, efter de svenske myndigheder havde krævet, at de svenske operatører skulle gemme data i mindst seks måneder.
Det er ikke mindst konsekvenserne af denne dom, som Søren Pape Poulsen ønsker, at EU udlægger - også selv om dommen direkte fastlår, at masseovervågning er ulovlig.
Det kan du læse mere om her: Ny EU-dom: Myndigheder må ikke tvinge teleselskaber til at indsamle data om dig.
“Der foreligger [..]efter Justitsministeriets opfattelse ikke et tilstrækkeligt oplyst grundlag for gennemførelsen af en revision af logningsreglerne i Danmark på nuværende tidspunkt,” hedder det i brevet.
Herhjemme er overvågningen tidligere blevet kaldt for 'totalt bevidstløs og maskinmæssig' og 'i strd med EU-retten.'
Det kan du læse mere om her: Top-jurister: Dansk telelogning er klart ulovlig og bør afskaffes omgående
Søren Pape Poulsen påpeger imidlertid, at der efter hans mening ikke er nogen ‘EU-retlig frist for, hvor hurtigt medlemsstaterne skal tage højde for en dom fra EU-domstolen,’ men at det alene skal ske ‘så hurtigt som muligt.’
Logningsdirektiv kendt ugyldigt
EU-domstolen erklærede allerede i 2014 det såkaldte lognings-direktiv for ulovligt.
Det skete hele syv år efter, at direktivet i sit fulde omfang blev indarbejdet i dansk lov. Det skete i efteråret 2007, hvor de danske dataudbydere blev pålagt at gemme data i et helt år for alle danskeres nøjagtige brug af fastnet, mobil, sms, mail og internet.
Læs også: Top-jurister: Dansk telelogning er klart ulovlig og bør afskaffes omgående
I 2013 lagrede de danske dataudbydere således 3.500 milliarder oplysninger om danskernes telefon- og internettrafik.
EU-domstolen konkluderede altså efter syv års lagring, at direktivets krav om at logge europæernes digitale gøren og laden er et "alvorligt indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatlivet og til beskyttelse af personoplysninger."
Spørgsmålet var allerede på dette tidspunkt, om ikke logningsdirektivet havde udspillet sin rolle.
Det kan du læse mere om her: Logning: Løbet er kørt forlængst - 'de' ved allerede alt om dig.
Herhjemme har den tidligere justitsminister Søren Pind (V) tidligere forsøgt at få genindført sessionslogningen i en form - i øvrigt til en del bestyrtelse blandt mange organisationer.
Det kan du læse mere om her: 25 magtfulde danske organisationer i fælles brev til Søren Pind: Klart nej til ny masseovervågning af danskerne.
Protesterne fik i foråret 2016 Søren Pind til at sende lovforslaget til hjørne.
Det kan du læse mere om her: Søren Pind dropper planer om sessionslogning: Det bliver for dyrt.
I regeringsgrundlaget skriver regeringen bestående af V, LA og K da også, at den vil arbejde efter, at: "Politiet skal have effektive og moderne efterforskningsredskaber, så de[t] kan bekæmpe kriminalitet og beskytte os alle. Regeringen vil derfor i begyndelsen af 2017 fremlægge nye regler om logning, der målrettet skal styrke politiets muligheder for at opklare kriminalitet, og som ikke vil pålægge telebranchen for mange byrder."
Søren Pape Poulsen skriver da også i det nye brev til retsudvalget, at det for ham ‘er afgørende,’ at politiet og PET ‘til enhver tid har de efterforskningsredskaber, der skal til for at beskytte os alle.”
“Politiets og PETs adgang til – efter en retskendelse – at indhente loggede oplysninger fra teleselskaberne er i den forbindelse et centralt element,” skriver han.