Artikel top billede

Foto: Finansministeriet (Foto: Finansministeriet)

Hemmeligheden bag Lars Frelles overraskende jobskifte: Dansk Industri lokkede med attraktiv post

Interview: Dansk Industri brugte attraktiv direktørpost som lokkemiddel for at få Lars Frelle til at skifte Slotsholmen ud med Industriens hus efter blot seks måneder i ny rolle i Finansministeriet. "Det er et utroligt spændende tilbud. Selv om jeg er enormt glad for det, jeg sidder med nu, så var det her tilbud simpelthen for godt til at sige nej til."

En plads i den absolutte top af en af landets mest magtfulde organisationer blev afgørende for Lars Frelle-Petersens beslutning om at skifte tjansen i Finansministeriet ud med titlen som direktør for DI Digital. 

Han skal nemlig ikke blot overtage for den afgående direktør Adam Lebech. Frelle-Petersen indtræder i samme ombæring i selve DI's direktion. 

Læs mere om jobskiftet her: Lars Frelle-Petersen bliver ny topchef i DI Digital

Den opgradering af visitkortet var afgørende for skiftet fra Slotsholmen til Dansk Industris førerbunker på Rådhuspladsen, fortæller Lars Frelle-Petersen.

“Det er en del af en opprioritering i Dansk Industri, at de gør det her til en del af en direktionsopgave ved at have en person i direktionen, der tænker den digitale dagsorden med. Det synes jeg er et utroligt spændende tilbud. Selvom jeg er enormt glad for det, jeg sidder med nu, så var det her tilbud simpelthen for godt til at sige nej til,” siger Lars Frelle-Petersen. 

Hvor meget betyder det for dig, at der følger en direktionspost med?

“Det betyder meget for mig. Det er en kanal, hvor jeg kan sætte den digitale dagsorden for hele DI, ligesom jeg var i direktionen i Finansministeriet og direktør i digitaliseringsstyrelsen. Jeg ved, at det at komme ind til et direktionsbord betyder rigtig meget for, hvilke prioriteringer der er i en organisation. Så det har en stor betydning, at DI viser, at digitalisering ikke bare en branche. Det er noget som hele DI skal tænke på," siger den nyslåede DI-direktør.

Har det været afgørende for dig med den direktionspost eller havde jobbet været lige så interessant uden den?

“Det havde det klart ikke. Det er en del af nøglen.”

Med direktørposten indtræder Lars Frelle Petersen i den absolutte top af Dansk Industri, hvor han kommer til at sidde til bords med blandt andet anden den tidligere departementschef Karsten Dybvad og Tina Roed, der har fortid i blandt andet Finanstilsynet.

Titler betød ellers ikke noget

Lars Frelle-Petersens jobskifte kom som en overraskelse for de fleste.

Det er nemlig kun seks måneder siden, at Lars Frelle-Petersen sidst skiftede skrivebord. 

Tilbage i juni skiftede han tilværelsen som direktør for digitaliseringsstyrelsen ud med en post som afdelingschef i Finansminsteriet.

Skiftet indebar en ny titel og nye opgaver blandt andet med at bistå minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), men dengang betød titler ikke noget for Lars Frelle-Petersen.

"Titler betyder i min optik ikke så meget. Det får man hverken smør på brødet eller noget andet af. For mig at se handler det om opgavens indhold," sagde Lars Frelle-Petersen dengang.  

Læs hele interviewet med Lars Frelle Petersen fra dengang her: Lars Frelle om sit nye job i Finansministeriet: Her er mine første opgaver

Og selvom det altså ikke er mere end et halvt år siden, at Lars Frelle-Petersen sidst pakkede sit skrivebord sammen, så mener han ikke, at man kan tale om, at han ligefrem løber af pladsen.  

“Jeg tror, at når man har siddet i forskellige positioner i en organisation i 16 år, at man så løber af pladsen. Jeg har været med til mange ting i min karriere i Finansministeriet, og nu var det tid for mig. Det har noget at gøre med at det rigtige job var der for mig, og det ligger uden for Finansministeriet. Derfor måtte jeg også slå til.”

Dårlig timing

Det blev dog ikke til en decideret maratonindsats som afdelingschef for offentlig innovation i Finansministeriet.

Den nu afgående afdelingschef nåede blot at bistå Sophie Løhde (V) i omkring seks måneder. Jobskiftet er ikke da heller ikke timing til UG+~. 

“Jeg har været en del af Finansministeriets organisation i op imod 16 år. For mig er det her en mulighed for at komme helt væk fra Slotsholmen og træde over i den private sektor," Lars Frelle og fortsætter:

"Så sker der det her på et ubelejligt tidspunkt, kan du sige, men tilbuddet var her nu, så må man nogle gange slå til, selvom det timingsmæssigt kunne have været bedre, hvis det var efter sommerferien eller om et år.“

Lars Frelle-Petersen tiltræder sin nye stilling 1. marts i år. 

Læs mere om Lars Frelle-Petersen her: Fremtidens offentlige it-projekter bliver svære og farlige: "De lavthængende frugter i digitaliseringen af den offentlige sektor er væk"

Læs mere her: Adam Lebech stopper som direktør i DI Digital - har fået ny topstilling

Læs mere her: Lars Frelle om sine fem år i Digitaliseringsstyrelsen: "Jeg synes, jeg har nået mange ting" - her er det største




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere