Artikel top billede

Apple klar med akut sikkerhedsopdatering til iPhone, iPad og Mac: Skynd dig at opdatere

Apple er klar med ekstraordinær sikkerhedsopdatering, der lukker kritisk sårbarhed i Safari-browseren.

Apple er efter nogle dages hektisk udvikling klar med to sikkerhedsopdateringer, der skal beskytte Apple-brugerne mod de to alvorlige sårbarheder, der kom for dagens lys i sidste uge.

De to sårbarheder hedder Spectre og Meltdown og rammer stort set alle moderne computere og smartphones. betyder i praksis: Alle MacOS, og iOS-enheder er ramt, og det er tæt på umuligt at komme udenom processorer fra Intel, ARM og AMD i Windows-pc'er og Android-telefoner og tablets. 

Det kan du læse mere om her: It-virksomheder verden over reagerer på kæmpetruslerne Meltdown og Spectre: Se her, om din telefon og din computer er ramt

De nye opdateringer fra Apple hedder iOS 11.2.2 ogg MacOS High Sierra 10.13.2, og de kan downloades kvit og frit på alle relevante enheder - det vil sige fra iPhone 5s, iPad Air og iPod touch sjette generation og frem.

Apple har ikke offentliggjort særligt detaljerede oplysninger om opdateringernes indhold.

Selskabet meddeler dog, at iOS 11.2.2 til iPhone og iPad indeholder sikkerheds-rettelser til Safari og Webkit, som skal ‘afbøde effekten af Spectre.’

Spectre er alene en software-sårbarhed, mens Meltdown-sårbarheden er hardware-baseret.

Apple har tidligere meddelt, at selskabet allerede har klaret Meltdown-sårbarheden i den tidligere iOS 11.2-opdatering.

Du kan opdatere opdateringen ved at gå til indstillinger->generelt>softwareopdatering.

Når det gælder macOS, har Apple netop lanceret High Sierra 10.13.2, som dæmmer op for Spectre-sårbarheden på Mac-computere. Den kan downloades fra Mac App Store.

Også på Mac-computere har Apple tidligere dæmmet op for Meltdown.

Apple er ligeledes klar med en opdatering til Safari-browseren, nemlig Safari 11.0.2, til alle Mac-computere, der kører med OS X El Capitan 10.11.6 og macOS Sierra 10.12.6.

Læs også:

It-virksomheder verden over reagerer på kæmpetruslerne Meltdown og Spectre: Se her, om din telefon og din computer er ramt

Alvorligt sikkerhedshul fundet i processorer fra Intel, ARM og AMD - milliarder af enheder kan være ramt

Sikkerhedsekspert maner til besindelse efter kæmpe-sikkerhedshul i computere, smartphones og tablets: “Ingen grund til panik”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel