Nogle mennesker elsker scifi-film. Andre synes, at de er spild af tid, når man kunne bruge tiden på at se film af Niels Malmros eller Woody Allen.
Men langt de fleste ser scifi en gang imellem, når filmene ellers er god underholdning.
Derved har nogle scifi-film været med til at forme den måde, som vi kulturelt forstår avanceret teknologi på – særligt teknologi som kunstig intelligens. Ja, faktisk ser det ud til, at vores forhold til kunstig intelligens langt mere formet af fiktion end af fakta.
I de fleste sammenhænge vil en markant eksponering i fiktion være enhver marketing-afdelings hede drøm, men efterhånden som AI har nået selv dagspressens opmærksomhed, og bliver omtalt hver eller hver anden dag, begynder scifi-fremstillingen af AI at give bagslag – og lidt overraskende måske – også når den fremstiller AI positivt.
Ude af proportioner
Problemet er at forventningerne til AI er skruet fuldstændig ud af proportioner og inkompetent oversolgt – ikke bare af scifi-fiktionen selv, men også af sælgere og marketing-afdelinger i teknologi- og konsulentfirmaer verden over.
Det svarer lidt til, at kogeplader blev solgt med løftet om, at de selv kan lave maden, eller at laptops blev solgt med en klar forventning om, at de selv kan skrive den næste dansk stil.
Dårlig omtale er bedre end ingen omtale, sagde Simon Spies engang, men i denne situation ser det mere ud til, at ingen omtale ville have været bedre end god omtale
I den negative del af skalaen har vi flere typer af bekymringer.
En handler omm at maskinerne bliver brugt til overvågning og samfundsmæssig kontrol hinsides enhver rimelighed som i ”1984,” hvor et postapokalyptisk samfund bliver holdt i et jerngreb blandt andet ved hjælp af teknologi og det såkaldte tankepoliti.
Eller som i ”Minority Report,” hvor forudsigelse af forbrydelser fører til anholdelser allerede inden de finder sted.
Særligt den sidste reference kommer ofte op, når politi verden over arbejder med at anvende avanceret dataanalyse i det, der på engelsk kaldes 'predictive policing.'
Det sker ironisk nok også, selv om selve forudsigelsen i ”Minority report” udføres af clavoyante mennesker og ikke maskiner.
De dystopiske scenarier
En anden bekymring handler om dystopiske scenarier, hvor mennesket enten har teknologien som modstander eller ender med at kæmpe en decideret overlevelseskamp mod teknologien, der har opnået en egen bevidsthed som i ”Terminator” og ”The Matrix”.
Det er fantastiske film alle sammen, og de har sammen med mange andre ikoniske scifi-værker været med til at inspirere og forme den teknologiske udvikling.
Men det betyder ikke, at de fortæller noget relevant om, hvad man kan forvente af AI i dag.
Til spørgsmålet om, hvad man faktisk kan forvente af AI i dag, skulle man jo tro, at man kunne læse avis og blive klogere, men desværre lider journalister og klummeskribenter (!) ofte af samme scifi-bias, så man skal vælge sine kilder med omhu og så bide mærke i de forbehold, der ofte kun bemærkes i en bisætning - hvis de da overhovedet er med.
Så næste gang man får lyst til at affyre en hurtig vurdering af AI fra hoften – hvad enten den er positiv eller negativ – kan man måske lige spørge sig selv: Hvilken scifi-film har jeg det fra?
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.