Artikel top billede

(Foto: Supphachai)

Datatilsynet tager sig til hovedet over myndigheders elendige it-sikkerhed: "Reglerne har været gældende i snart 18 år'

Danske myndigheder bryder igen og igen loven ved ikke at kontrollere datasikkerheden hos deres leverandører.

“Det er mig en gåde, hvordan det kan gå nogens næse forbi. Reglerne har været gældende i snart 18 år, så der er ikke noget nyt under solen.”

Jesper Vang er kontorchef hos Datatilsynet, og han undrer sig over, at offentlige myndigheder i Danmark begår det samme lovbrud igen igen.

Myndighederne har pligt til at kontrollere sikkerheden hos de leverandører, de har outsourcet store dele af de offentlige it-systemer til, for at sikre sig, at leverandørerne passer ordentligt på borgernes data.

Men mange steder negliseres kontrollen fuldstændig.

Computerworld har i det seneste år kunnet fortælle, at både Skat, Rigspolitiet, regioner og kommuner forsømmer at påse sine it-leverandørers håndtering af persondata, og senest er det kommet frem, at Statens Seruminstitut heller ikke fører nogen form for kontrol.

De sager kan du læse mere om her: Har ikke styr på it-sikkerheden: Skat forsømmer at kontrollere it-sikkerhed i 200 it-systemer med fortrolige oplysninger

En intern undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen viser desuden, at leverandørstyring volder store problemer i statens arbejde med sikkerhedsstandarden ISO27001, der ellers skulle være fuldt implementeret for to år siden.

Mange myndigheder er ikke engang kommet i mål med at definere principper og processer for, hvordan man skal føre tilsyn med sine leverandører.

“Det passer godt med det, vi ser ved vores kontroller,” siger Jesper Vang til Computerworld.

“Myndighedernes forklaring er som regel, at man ikke har været opmærksom på, at der skulle føres tilsyn med noget som helst.”

En del myndigheder outsourcer kontrollen med sine databehandlere til konsulenthuse, men i mange tilfælde tjekker konsulenthusene de forkerte ting, og så falder det hele tilbage på myndigheden.

Der er ikke nogen færdig skabelon for, hvordan kontrollen skal foregå, men ifølge Jesper Vang skal myndighederne helt grundlæggende bare sørge for, at de firmaer man hyrer til at håndtere borgernes data, overholder de samme regler som myndigheden selv er underlagt.

“Selvfølgelig skal man føre kontrol med sin databehandler. Man kan ikke bare uddelegere og så håbe på, at det hele nok skal gå.”

Læs også: To år efter deadline: Danske myndigheder endnu ikke på plads med vigtige sikkerheds-kontroller




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere