Artikel top billede

(Foto: Photo by Carlos Muza on Unsplash)

Ukendt kryptovaluta slår bitcoin af banen: Er steget 36.000 procent på et år

Bitcoinen har med sin ekstreme værdistigning været på alle læber i månedsvis. Men bitcoinen bliver banket af banen af en anden kryptovaluta, der er steget 36.000 procent i de seneste år.

Bitcoinen er verdens mest udbredte kryptovaluta og har været genstand for stor opmærksomhed i de seneste måneder - ikke mindst på grund af den voldsomme værdistigning.

Det kan du læse mere om her: Bitcoin-kursens himmelflugt minder om et albansk pyramidespil, men bagved ligger den største innovation siden internettets opfindelse

Men faktisk er den voldsomme stigning i bitcoinens værdi ikke engang nok til at skubbe bitcoinen ind på Top 10 over de kryptovalutaer, der har haft den største værdistigning i det seneste år.

Sådan skriver magasinet Quartz.

Den knapt så kendte kryptovaluta Ripple kommer her ind på en førsteplads over den kryptovaluta, der er steget mest i 2017.

Ripple - eller XRP - er steget med mere end 36.000 procent i det seneste år og er nu den næstmest værdifulde kryptovaluta efter bitcoinen.

Der er fortsat meget stor forskel på prisen, i det en ripple i skrivende stund koster 2,65 dollar, mens en bitcoin i skrivende stund koster omkring 15.000 dollar.

En bitcoin kostede blot 20 øre i 2010.

Ifølge Quartz er kryptovalutaen NEM steget med 29.800 procent i 2017, mens de knapt så kendte valutaer ardor og stellar hver er steget med omkring 15.000 procent i 2017.

Længere nede på listen - men stadig med stigninger på flere tusinder procent - finder vi dash, ethereum, golem, binance coin, litecoin og omisego.

Ifølge magasinet er ripple især steget sidst på året.

Du kan se listen hos Quartz her.

Mistro og tvivl

I den etablerede bankverden er der både mistro og tvivl, men også en gryende accept, af den meget volatile kryptovaluta.

Herhjemme har Jyske Bank-chef Anders Dam blandt andet sammelignet kryptovaluta med den såkaldte Christiania-mønt, der var fristadens Christianias bud på egen valuta.

Ifølge bankfolkene er bitcoin på samme måde kun er noget værd, fordi ‘nogen’ er blevet enige om det - og altså ikke fordi den er koblet op på et overordnet, økonomisk system med underliggende aktiver, nationale systemer og politikker og med værdi i etablerede markeder.

Den etablerede finansverden er dog begyndt at kigge på kryptovalutaerne som en mulighed.

Du kan læse mere om årsagen til bankernes skepsis over for kryptovalutaerne her: Finansfolk advarer mod kryptovaluta - er der noget om snakken? Eller kan bitcoin blive fremtidens store valuta?.

Læs også:

[b]Bitcoin-netværket bruger snart mere strøm end hele Danmark
[/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere