Artikel top billede

It-folk elsker at fortælle, at de arbejder agilt: Men gør de nu også det? Her er status

It-organisationerne arbejder i disse år hårdt på at komme i gang med agil udvikling og DevOps. Her er status på, hvor langt man er kommet med transformationen.

For nylig kunne Franci Johansen, konstitueret underdirektør i it-organisationen i Landbrugsstyrelsen, fortælle til Computerworld, at styrelsen står overfor at skulle gennemføre 11 nye store it-projekter i de kommende fire år.

Et af de vigtigste handler om, at it-afdelingen skal være langt mere agil.

“Vi skal kigge på, hvordan vi får hurtigere time to market. Det handler meget om at gå fra en traditionel og ret stiv vandfaldsmodel og over i noget mere agilt.”

“Det er et forandringsprojekt, der rækker langt ud i huset, og den slags skal gøres omhyggeligt, så alle kommer med, og så vi lykkes.”

“Jeg håber, at vi kan være ude af den brændende platform, det er, at en politiker får en god idé - og at det så er it, der er bremseklodsen,” lød det fra Franci Johansen fra Landbrugsstyrelsen.

Læs interviewet her: Dansk it-afdeling med 140 ansatte vil væk fra 'brændende platform’

Mange it-folk vil måske mene, at det er noget sent at begynde at omfavne agil udvikling, og at agile metoder og processer er noget, man allerede i flere år har anvendt i de fleste it-organisationer.

Spørgsmålet er dog, om det nu rent faktisk også forholder sig sådan?

Her er status på 'agile'

Nye forskning fra Forrester Research kaster lys over, hvordan det reelt står til med det agile i it-organisationerne - herunder også DevOps.

Forrester skriver, at den største udfordring i øjeblikket er at sikre, at agil udvikling også kan fungere i stor skala.

“Efterhånden som softwareteams kommer længere med deres agile transformation, opdager de, at selvom der er forbedringer, så er den største forhindring fortsat at skalere vertikalt og horisontalt.”

Analysefirmaet konkluderer på baggrund en global undersøgelse, at 42 procent af alle store virksomheder hævder, at de er i gang med en transformation, der inkluderer både agil udvikling og DevOps, og at det i høj grad hjælper på end-to-end-agiliteten.

Her lyder rådet fra Forrester, at man netop skal skal køre agil udvikling og DevOps som et fælles transformation-program, fordi man høster flest gevinster på den måde.

Samtidig lyder det fra Forrester, at lidt under hver fjerde virksomhed i undersøgelsen er i gang med agil udvikling i stor skala.

De største barrierer for den agile udvikling er kultur og vaner, at der mangler dygtige produktejere fra forretningssiden, og at der mangler opbakning fra topledelsen i virksomheden.

Læs også:

Dansk it-afdeling med 140 ansatte vil væk fra 'brændende platform

It-udviklere jubler over opbakning fra eksperter: Kontrol-fikserede chefer ødelægger innovationen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel