Artikel top billede

(Foto: Mikkel Wenzel Andreasen)

Retten vender tommelfingeren ned til forsvarere i Atea-bestikkelsessagen: Computerworld må fortsat liveblogge

Computerworld mener: Retten i Glostrup siger nej til forsvarets ønske om at forbyde Computerworlds live-blog fra retslokale F4 i Glostrup. Det er den rigtige beslutning.

Tusindvis af læsere har i den seneste tid dagligt fulgt Computerworlds live-blog fra retslokale F4 i Retten i Glostrup, hvor vi har dækket udviklingen i en af nyere danmarkshistories største bestikkelsessager.

Det bliver vi glædeligvis ved med, og det har vi lov og ret til, lyder det i en afgørelse fra retten torsdag formiddag, efter forsvarerne for de tiltalte i sagen onsdag forsøgte at få forbudt Computerworlds live-blog.

Forsvaret ville have forbudt vores live-blog med den begrundelse, at den kan påvirke sagen unødigt ved at give kommende vidner mulighed for at følge sagen helt tæt på, selvom de er forment adgang til retslokalet. 

Selvfølgelig skal vidner ikke påvirkes, og Computerworld står altid vagt om rettens ret til at vurdere, om dækningen er skadelig. 

Hvorfor lige nu?

Men vi kan ikke undgå at undre os over, at indvendingerne kommer nu, hvor der allerede er blevet afviklet mange retsmøder, som Computerworld alle har fulgt. 

Og om indvendingerne fra forsvarerne i virkeligheden ikke handler om at få nedtonet pressens dækningen af sagen. På samme måde, som forsvaret fra begyndelsen ønskede at få mørklagt navnene på de tiltalte - noget som retten også gik imod. 

Læs mere om sagen her: Efter masser af luksusbilag i Atea-bestikkelsesretssagen: Tiltalte it-topfolk fastholder uskyld - vil frifindes

Mens andre medier sporadisk har dækket sagens gang, har Computerworlds journalister været til stede til samtlige retsmøder, hvorfra sagen dækkes på tætteste hold via en liveblog.

Det gør vi, fordi bestikkelsessagen giver et unikt og detaljeret indblik i en kultur, som der måske er blevet hvisket om i krogene i it-branchen, men som der først nu kommer et skarpt lys på. 

Det lys er godt for branchen, hvilket de mange mails, som vi modtager om sagen, også viser. Derfor sidder Computerworld fortsat klar i retten med fingrene på tastaturet. Det gør vi også i dag.

Ikke helt slut

Læs mere om sagen her: Indsigt: Vi er halvvejs i den store Atea-retssag: Det ved vi nu om Danmarkshistoriens største bestikkelsessag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer