Artikel top billede

Knald eller fald for net-neutralitet i USA: Afstemning torsdag kan få kæmpebetydning for teknologi-udviklingen

Det kan være slut med netneutralitet på det gigantiske amerikanske marked allerede torsdag, hvor telestyrelsen står til at ophæve netneutralitet. Afgørelsen kan ramme hele den måde, som teknologibranchen tænker løsninger på.

Det er torsdag knald eller fald for den såkaldte netneutralitet i USA.

Torsdag afgør den amerikanske telestyrelse, FCC (Federal Commmunications Commision) nemlig, om de amerikanske netneutralitets-regler skal ophæves.

De blev indført under stor ståhej i 2015 under den tidligere amerikanske præsident, Barack Obama.

Alt tyder på, at FCC vil ophæve reglerne, som i dag sikrer, at de amerikanske ISP’er behandler al data ligeværdigt.

Før reglerne blev indført, neddroslede ISP’erne - der håndterer datatrafikken under internettet - i hemmelighed hastigheden for bestemte applikationer, der anvendte deres netværk, typisk streaming-tjenester eller lignende.

Det kaldte man for ‘throttling.’

Der har også i denne omgang været heftig debat om netneutralitet i USA.

Fortalerne for netneutralitet - der blandt andet tæller det demokratiske parti - frygter, at de store ISP’erne straks vil indføre krav om øget betaling for hurtig data-trafik - og bevidst sænke farten yderligere for dem, der ikke vil betale en øget pris.

De frygter, at en ophævelse af reglerne vil føre til et marked, der i langt højere grad er styret af få, store spillere, fremfor mange små spillere i et dynamisk, konkurrenceprøget miljø.

Helt teknisk bygger beslutningen på, om bredbånd skal regnes som almindelig ‘informations-service’ eller samfunds-vigtig ‘kritisk telekommunikation-service.’ Men kortene er lagt an til en ophævelse og har faktisk været det siden foråret, da præsident Donald Trump udnævnte Ajit Pai til ny formand for FCC. Han er kendt som indædt modstander af netneutralitet.

Læs også: Lige på trapperne: Nye retningslinier for netværks-neutralitet på vej

Stor betydning for it-virksomhederne

For virksomhederne kommer en eventuel ophævelse af netneutralitet på amerikanske grund til at få betydning - blandt andet for den måde, som de fremover vil designe apps og andre løsninger samt for hele cloud-miljøet, der jo er båret af muligheden for løbende dataoverførsler.

Sådan lyder i hvert fald vurderingen i Computerworlds amerikanske nyhedsbureau af analytikeren Jack Gold, J. Gold Associates.

Han mener, at ISP’erne vil benytte sig af muligheden til at neddrosle hastigheden for de mest anvendte cloud-baserede mobil-apps på samme måde, som de vil skrue ned for eksempelvis Netflix og andre streamningtjenester.

Der er også mulighed for, at interne applikationer kan blive ramt af ‘throttling,’ påpeger han, hvis de fungerer via internettet.

Samme melding kommer fra analysehuset Forrester.

Her peger analytiker Sophie Vargas på, at mange virksomheder, der opererer i USA, vil blive præsenteret for det, som hun kalder for en ‘pay-for-play’-model for deres brug af internet-trafik - der i mange tilfælde er afgørende for kvaliteten af deres ydelser og forretning.

Ny måde at designe på

Ifølge Forrester-analytikeren vil ophævelse af netneutralitet i USA desuden kunne føre til helt nye måder at designe ikke mindst mobil-apps på.

Med en ophævelse af netneutraliteten vil udviklingen nemlig gå i retning af apps, der er meget mindre ‘data-intensive’ (som hun kalder det) end i dag.

Samtidig vil virksomhederne forsøge at hoste dem tættere på de dele af forretningen, hvor de anvendes mest.

Ophævelsen af netneutralitet vil også få effekt på de virksomheder, der betjener eksterne kunder med eksempelvis mange foto eller meget video.

“Disse løsninger ‘pinger’ jo netværket hver gang eller ‘pusher’ data-pakker afsted i større eller mindre dele. I dag er næsten al design baseret på performance for slutbrugeren,” siger hun til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Herhjemme indførte EU netuneutralitet i 2014.  Det kan du læse mere om her: Telebranchens smuthuller lukket: Væk med roaming, ind med net-neutralitet

Der er indtil videre intet, der tyder på, at den amerikanske afgørelse vil få betydning for EU's holdning til net-neutralitet.

Læs også: Teleselskaberne begår en fejl ved at gøre modstand mod Netflix og Google




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere