Apples nye iMac Pro kommer i handelen i morgen, og dermed bliver det altså muligt at erhverve sig et eksemplar af den nye serie af Apple-computere.
Det fremgår af en opdatering på Apples hjemmeside.
iMac Pro bliver den kraftigste Mac-computer på markedet, og den skal adressere klager fra et segment af power-brugere, der føler sig svigtet af Apple og ikke er tilfredse med sortimentet af Mac-computere.
Det er endnu sparsomt med detaljerne, men iMac Pro kommer med processor med op til 18 kerner, 128 GB ram, fire TB lagerplads og et 5K-display.
Prisen starter på 5000 dollar. Den danske pris kendes ikke i skrivende stund.
Tech-journalisten Marques Brownlee har allerede haft fingre i den nye iMac og lavet en kort video med første indtryk.
Du kan se den herunder.