Artikel top billede

4G-sendemast hos TDC. Foto: Uffe Weng. (Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

Dataforbruget stiger hastigt på det mobile bredbånd: Danskerne bruger 5,7 GB om måneden - og kan ikke nøjes med ét abonnement

Antallet af abonnementer til det mobile bredbånd i Danmark stiger hastigt - og det samme gør brugernes dataforbrug.

De mobile bredbåndsforbindelser bliver stadig mere populære hos danskerne.

Hvert mobile bredbåndsabonnement bruger nu på seks måneder i gennemsnit 34,4 GB. Det er 5,7 GB i gennemsnit per måned, en stigning på 39,8 procent over det seneste år.

Det fremgår af Energistyrelsens netop offentliggjorte telestatistik for første halvår 2017.

Læs mere om telestatistikken: Dansk bredbånds-boom: Se ny opgørelse over danskernes downstream- og upstreamhastigheder

Der findes nu 7,4 millioner mobile bredbåndsabonnementer i Danmark, og tallet stiger hastigt. Fra midten af 2016 til midten af 2017 er der kommet 534.000 nye abonnementer, en stigning på 7,8 procent.

Med den seneste stigning i antallet af abonnementer, er der nu 128,3 abonnementer med mobilt bredbånd per 100 indbyggere. Året før var der 119,7 mobile bredbåndsabonnementer per 100 indbyggere.

“Væksten i de mobile bredbåndsabonnementer betyder også, at 88,8 procent af de i alt 8,3 millioner mobilabonnementer i midten af 2017 har tilknyttet mobilt bredbånd eller består af et dedikeret mobilt bredbåndsabonnement,” skriver Energistyrelsen i telestatistikken.

Det fremgår også, at knap hver femte mobile bredbåndsabonnement i dag er et dedikeret dataabonnement:

“I alt er der i midten af 2017 lidt over 6 millioner standardabonnementer og tillægsdataabonnementer. Dermed er 81,8 procent af alle mobile bredbåndsabonnementer til mobiltelefoner eller tablets, mens de resterende 18,2 procent er dedikerede dataabonnementer, som eksempelvis bruges til mobilt bredbånd via USB-dongles eller indstikskort til en pc.”

Læs også: Kæmpe opgørelse over hastigheder og dækning på 4G-netværk: Her er 4G-situationen i Danmark

93,4 procent af de mobile bredbåndsabonnementer har nu adgang til LTE-nettet (4G). Det ses også i stigningen i den samlede mobile datatrafik. Den har nemlig været på knap 80.200 TB fra første halvår 2016 til første halvår 2017 - det er en stigning på 49,4 procent.

Selvom de lyder voldsomt, er det faktisk en mindre stigning end i tidligere perioder, bemærker Energistyrelsen.

“Dermed endte den mobile datatrafik på lidt over 242.000 TB i første halvår 2017. Stigningen er dermed mindre end i perioden før. Væksten fra andet halvår 2015 til andet halvår 2016, var således 84.600 TB, hvilket svarer til 68,4 procent.”

Set over flere år er der dog ingen tvivl om, at danskerne er flittige brugere af de mobile dataforbindelser.

“I første halvår 2011 var den samlede datatrafik på lidt over 10.800 TB. Datatrafikken er dermed 21-doblet efter 6 år. Det svarer til, at udviklingen tilnærmelsesvist har været eksponentiel i perioden.”

“I første halvår 2017 bruger hvert mobile bredbåndsabonnement i gennemsnit 34,4 GB, dvs. 5,7 GB i gennemsnit pr. måned. Det er en stigning på 39,8 procent i forhold til første halvår 2016, hvor hvert abonnement i gennemsnit brugte 4,1 GB per måned.”

Læs også:

Dansk bredbånds-boom: Se ny opgørelse over danskernes downstream- og upstreamhastigheder

Kæmpe opgørelse over hastigheder og dækning på 4G-netværk: Her er 4G-situationen i Danmark

Klar besked fra dansk bredbånds-professor: Glem diskussionen om fiber versus kobber - det er slet ikke det vigtige

Fuld fart på 5G-udviklingen: Telegigant melder om markante fremskridt med 5G-netværk

Peter Mægbæk har solgt både Fullrate og Plenti til TDC: "Jeg skal prøve noget nyt, der er svært og udfordrer mig"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere